De voksne havde placeret reden højt oppe på en lille hylde, der er i anden sals højde lige under sternen på vores hus. Jeg var noget bekymret for, hvordan ungerne skulle klare den første flyvetur.Nu er de altså fløjet ud, og i hvert fald én af dem har klaret turen.
Den sad i lang tid på stakittet og rørte sig næsten ikke, mens Dorthe fotograferede - selv sad jeg på det tidspunkt i frisørstolen.
Held og lykke i livet, små væsener!
Vi har også tit besøg af hr. dompap i denne tid. Når vi sidder i skyggen foran huset, afslører dens bløde fløjtetone, at nu er den i foderhuset.
Jeg fik et ikke særlig vellykket foto af den i dag, men dompappen er nu altid smuk, selv på ikke vellykkede billeder.
Mon ikke fru dompap holder hus i deres rede? Det håber jeg.
2 kommentarer:
Det er noget så hyggeligt med fugleunger i nærheden. Vi nyder dem både her og i Sverige.
Den første flyvetur forekommer noget mere risikabel end vores første skridt, men de fleste fugleunger må vel formodes at overleve.
Eller i hvert fald den procentdel, der skal til, for at arten kan overleve.
Send en kommentar