Ravdag

Dagen efter saltdagen blev en ravdag. 

Det var officielt strikkefestivalens første dag, og vi startede med at tage til Rindby Forsamlingshus. Det gik vi glip af i 2025, fordi vi fejlagtigt troede, at der ikke skete noget særligt, og det skulle i hvert fald ikke gentage sig.

Lige inden for døren var den første stand med rav, og så gik Annett og jeg i stå - også selv om det ikke havde noget med strik eller garn at gøre. Faktisk kendte vi godt udstilleren, for han plejer at have en stand på vejen i Nordby, når der er strikkefestival. Vi har mere end én gang kigget på hans ting og også købt noget, men ikke så meget som denne gang.

Jeg må jo indrømme, at jeg er ejer af en del ravsmykker, men jeg faldt alligevel for et halssmykke med et ret rustikt stykke rav. I det hele taget kunne jeg godt lide det flotte ikke-fuldendte rav, som ravmanden fra Nordby, der selv finder sit rav og selv laver alle smykker og andre genstande, havde brugt en del af.

Blandt andet i denne nøglering, som jeg også forkælede mig selv med. Den glæder jeg mig over stort set dagligt.

Det samme gælder maskemarkørerne, som jeg fandt hos Fenjas Farver, da vi langt om længe fik os løsrevet fra ravmanden. Faktisk havde jeg nogle i forvejen, men de er så gode, fordi wiren er en meget tynd lædersnor, og jeg kunne godt bruge lidt flere. Og så er de jo bare smukke at se på og rare at røre ved! 

Jeg er ved at strikke et sjal af garn, jeg købte i 2012 :)
Godt garn ikke har nogen sidste anvendelsesdato.

Det var nogle rigtig gode stande med garn, der var i Rindby. Jeg købte godt nok kun rav, men der er flere af de sælgende, der er på huskelisten til næste år.

Sidst på eftermiddagen var vi til musik med Ravsmeden i Sønderho. Ham har jeg for resten også tidligere købt rav hos. Musikken havde intet med hverken strik eller rav at gøre, lige bortset fra at det altså var Ravsmeden, der stod for den.

Det var særdeles fornøjeligt! Der var også et par tyske strikkere til stede. De kunne godt nok ikke forstå, hvad der blev sunget, men de kunne høre, når alle vi andre lo, og så morede de sig også.