lørdag den 31. oktober 2026

Hallo halloween

 Jeg går ikke specielt meget op i halloween, men det er der andre, der gør.


Til Billig Billy på Banegårdspladsen var køen i dag meget lang af mestendels unge mennesker, der skulle købe dryppende blod, hugtænder, skeletudklædninger og andet godt. Vi kunne se, at indenfor stod folk som sild i en tænde, og de bevægede sig kun fremad med småbitte skridt.

Når man ser på dem i køen, ja, så trænger de da ærlig talt også til lidt fest og farver, Danskernes efterårs- og vinterbeklædning er unægtelig lidet spændende.

Selv om jeg ikke er den største halloween-fan, så kan jeg godt lide, at der bliver pyntet op. Især med orange objekter, som den lystige fyr herunder:

Skelettet, der må være fra en kæmpe på ca. 3 meter, optræder på strøget i Århus

Denne storgrinende gestalt holdt til i vores nabos carport for et par år siden

Før vi importerede halloween, havde vi her i landet allehelgensaften og -dag. Det gik jeg såmænd heller ikke så meget op i, men for en del år siden var der allehelgensaften en fornøjelig udsendelse i radioen, som jeg godt kunne lide at høre.

Der blev fortalt uhyggelige historier, og flok ringede ind med deres egne tit overnaturlige og altid meget uhyggelige oplevelser. Jeg vil ikke afvise, at der kan ske ting og sager, man ikke kan forklare, og det var nok meningen, at man skulle blive bange, men jeg syntes nu mest, det var sjovt. 

Ingen kommentarer: