Sidste halvdel af rejsepas-dagene

Tirsdag i vores rejsepasuge brugte vi overhovedet ikke rejsepassene. Derimod tog vi bilen til Næstved, hvor vi have booket 2 overnatninger på Hotel Kirstine.

Næstved er mildest talt ikke en by, vi kender ret godt. På ankomstdagen gik vi efter afternoon tea på hotellet lidt rundt i byen for at få et indtryk af den. En ret normal provinsby med et par store kirker, vi senere ville kigge nærmere på, og ind imellem nogle godbidder i bybilledet.

Som Apostelhuset fra 1510-20. Navnet refererer til figurerne, der forestiller Jesus og de 12 apostle, på bindingsværket. Vi fik lige genopfrisket apostlenes attributter, men jeg har vist allerede glemt de fleste igen.

Dog ikke Jakob den Ældre (billedet), hvis muslingeskal på pilgrimshatten altid er let genkendelig. På dansk kaldes muslingeskallen Ibsskallen, fordi Jakob på dansk blev til Ib - "Ib skib skalle...". Det synes jeg er lidt morsomt.

Dagen efter tog vi toget til København, selvfølgelig for at besøge lille Chin i Zoo. Var hun mon vokset meget?

Chin sammen med mor Kumari

Jo, hun var da vokset, men hun er stadig en meget lille elefant. En glad lille tøs, der bader i mudder, leger med bambus, graver og roder, og hvad elefanter nu ellers gør.

Elefanterne har heldigvis god plads, og der bliver også gjort meget for at aktivere dem, så jeg tror, de har et godt elefantliv. Måske bortset fra Chins far, der hedder Fahim. Han går selvfølgelig for sig selv, og han har altså noget mindre plads.

Ellers er det faktisk sjovest at se på dyrene i Søndermarken, som har god plads at boltre sig på. Og så lige de tasmanske pungdjævle.

Vi har mest set dem farte omkring i deres anlæg og gøre hvad? De har i hvert fald travlt. Men denne gang så vi dem også ligge og slikke sol. Det er tydeligvis noget, de godt kan lide.

Apropos sol, så fik vi de tre Sjællands-dages eneste regnbyge, mens vi var i Zoo. En vældig tordenbyge, men da den var overstået, kom solen frem igen. Så meget for vejrtjenesternes spådomme om masser af regn.

Sidste dag i Næstved besøgte vi de to bykirker, Sankt Mortens og Sankt Peders, der ligger med bare et par hundrede meters mellemrum. Begge har spændende inventar, og begge har kalkmalerier. I Sankt Peders blandt andet det meget kendte epitafium med Valdemar Atterdag og dronning Helvig, og i Sankt Mortens et fint kalkmaleri, der forestiller kirkens skytshelgen, Martin af Tours. Det er ham med Mortensaften, men kalkmaleriet illustrerer den anden kendte historie, nemlig den, hvor Martin som soldat skærer et stykke af sin soldaterkappe for at give det til en fattig tigger. Det er den lille figur, der hænger under hesten.

Om eftermiddagen tog vi på tur med M/S Friheden på Karrebæksminde Fjord - der kunne vi altså heller ikke bruge rejsepassene. Det var en rigtig dejlig tur. Vi sejlede forbi Gavnø til Karrebæksminde og retur og så blandt andet masser af svaner på fjorden. De havde højst sandsynligt smidt svingfjerene, så de måtte blive på vandet. Alligevel var de ikke så nemme at få et ordentligt billede af, sikkert på grund af bådens bevægelser

Vores allersidste rejsepasdag var vi i Herning. Vi havde fået Tekstilmuseet anbefalet, og det var også godt.

Især den faste udstilling om, hvordan tekstilindustrien i årtier prægede hele Midtjylland. En meget levende og engagerende udstilling. Der var også et par mindre særudstillinger. Den ene med fodboldtrøjer fandt jeg kedelig, den anden var faktisk en lille udstilling af nutidig strik. Fint nok, men en meget lille udstilling.

Der bliver nok ikke tilbudt rejsepas næste år, men vi har fået rigtig meget ud af de to gange, vi har været med. Måske bliver vi nødt til at tage til Tyskland næste år; deres ordning er vist endda både bedre og billigere, end rejsepassene har været.