Denne var nok den mest spændende, vi så. En sandløber er det. Den var ikke let at fotografere, for den svarer så sandelig til sit navn. Vi var i øvrigt ikke helt sikre på, at det var en sandløber, for den var lidt mørk i forhold til de billeder, vi så i fuglebøgerne. Vi var inde på, at det var en dværgryle, men de skal kun være på størrelse med musvitter, og så lille var den altså ikke. Desuden passede bevægelsesmønstret, de pilede vildt hurtigt frem og tilbage og fouragerede i vandkanten. Jeg havde aldrig set en sandløber før.
Canadagæs har jeg set før, men ikke ved Fanø. Disse to blev spottet i vandet mellem Nordby og Halen. Jeg hørte også grågæssenes træk, men så det ikke.
Stærene var der selvfølgelig også. Da vi var på Fyn et par uger før, så vi store flokke over vores sommerhus. "På gensyn på Fanø", råbte vi til dem, og det blev selvfølgelig et glædeligt gensyn.
Også fasankyllinger og voksne fasaner så vi mange af. Bortset fra stærene og spurvene er det vist den fugl, man hører allermest.
1 kommentar:
Du er vist lige så ivrig fuglekigger, som vi er, men det er da også hyggeligt at få øje på og, hvis muligt, studere deres adfærd.
Jeg sætter PostIt-mærkater i vores store fuglebog ved alle de fuglearter jeg har set i årenes løb. Det er faktisk blevet til ret mange efterhånden. Min søster skriver i selve bogen, men det nænner jeg ikke - det kunne jo være, at en eller anden gerne vil have den efter mig.
Send en kommentar