onsdag den 22. april 2020

Og hvad får du så tiden til at gå med?

Når folk spurgte mig på denne måde, efter jeg var gået på efterløn, blev jeg irriteret og lidt fornærmet. Jeg havde virkelig ikke brug for at få tiden til at gå, jeg brugte tiden på bedst mulige måde, ja, jeg gjorde!

Men i denne tid er spørgsmålet ikke irrelevant. Jeg må indrømme, at jeg ikke trives så godt uden alle mine sædvanlige oplevelser.

En anden floskel: Man lever ikke for at spise, man spiser for at leve. I disse sære tider lever jeg godt nok en del for at spise.

Jeg har læst, at der i øjeblikket bliver solgt og formodentlig indtaget usædvanlig meget alkohol, og det forstår jeg sådan set godt. Folk får lyst til at blive forkælet på en eller anden måde, når de ikke må så meget. Vin og spiritus er ikke lige noget, jeg forbinder med forkælelse, men jeg kunne godt føle mig forkælet af mad.

Det er der ganske vist en del problemer forbundet med. Meget af det, jeg bedst kan lide, er sortlistet. Jeg elsker for eksempel pasta, men det får mig øjeblikkeligt til at bule ud. Vi forkælede alligevel os selv med pasta i påsken. Jeg kan allerbedst lide fuldkornspasta bare med olivenolie, revet ost og sort peber, så det fik jeg to dage. Resultatet på vægten var +1 kg, som det endnu ikke er lykkedes mig at slippe af med.

Faktisk skal jeg helst spise salat til frokost mindst hveranden dag og nøjes med to hovedmåltider de andre dage, hvis jeg ikke skal tage på.

Det er med andre ord lidt vanskeligt at finde ud af, hvad jeg dog kan forkæle mig selv med. Det er heller ikke lykkedes i særlig høj grad, men et par ting har jeg  fundet på. Først købte jeg nogle af de efter min mening ekstremt lækre nødder fra Piemonte hos Piemonte Vine og Delikatesser. Jeg opdagede senere tilfældigt, at man faktisk kan få dem hos Føtex, men de er vist nærmest dyrere.

Den anden ting, jeg har købt, er gryn lavet af sorthavre. De ankom i en meget elegant trapezformet æske og skulle efter sigende smage af en del mere end almindelige havregryn.

Vi har afprøvet dem både rå og som grød, og de smager helt sikkert anderledes, men jeg er faktisk ikke sikker på, at jeg bedre kan lide dem end de sædvanlige, i hvert fald ikke rå. Men nu har vi prøvet dem.

1 kommentar:

Ellen sagde ...

Det er godt skrevet, dit afsnit med, at vi ikke har brug for at få tiden til at gå.
Der var heldigvis næsten ingen der spurgte mig på den måde, da jeg jobstoppede, men alle i min omgangskreds var heller ikke i tvivl om, at det var noget jeg havde glædet mig til i årevis.
Skulle de alligevel formaste sig, svarede jeg gerne, jeg jeg endnu ikke havde fundet ud af, hvordan jeg havde fundet tid til at gå på arbejde.
Jeg tror vi alle savner vores normale liv, og jeg er bange for, at det har lange udsigter med at vende tilbage til det. Du savner det nok i højere grad end mig, fordi du er en større kurturforbruger (nyt ord for mig, men et godt et) end mig.