Spisesteder på Fanø

En af de gode ting ved Fanø er, at der er så mange gode spisesteder. Vi har ikke lyst til at tilbringe alt for megen tid i køkkenet, når vi er på ferie, så vi spiser en del ude.

I Nordby ligger Aroma, og det har den vist gjort lige så lang tid, vi er kommet på øen. Vi havde bare aldrig spist der, men troede, at det "bare" var endnu en italiensk restaurant. Heldigvis havde Annett læst en lovprisning af deres fiskeret, og den blev afprøvet allerede den første aften.

Det fortrød vi ikke, tværtimod var det en ommer, som Annett sagde. Spisekortet er absolut italiensk, men med udstrakt brug af Fanøs gode råvarer. Vi spiste der tre gange: frokost, aften og tag-med-hjem pizzaer, og det var altsammen lige efter vores hoveder. Også betjeningen syntes vi godt om, uformel, men samtidig omhyggelig. Og det var dejligt at kunne kigge til de italienske kokke i køkkenet.

Det er ved at blive tradition, at vi torsdag aften tager til Sønderho og spiser på Fajancen. Annett reserverer bord i forvejen, der er sædvanligvis fuldt hus.

Der er hyggeligt på Fajancen, maden er altid god, og der er altid fisk på menuen - men Aromas fiskeret var godt nok et mulehår bedre.

I en helt anden kategori er Tre Søstre, der også ligger i Sønderho. Et helt uprætentiøst sted, hvor man kan få kaffe, is og sandwiches. Der har vi flere gange spist i forbindelse med strikkefestivalen. Hvis man ikke lige kommer, når der er en længere kø, går det hurtigt, og deres sandwich smager godt. Laksesandwichen er naturligvis med Fanø laks, som unægtelig smager meget bedre end almindelig laks.

Som en ekstra attraktion for os kan man tit kigge på og somme tider også snakke med nogle katte, der vist nok bor i nabohuset.

Et andet sted, vi altid kommer, er Rudbecks i Nordby.

Deres delikatesseforretning blev grundlagt i 2011, samme år som vi første gang var på Fanø i nyere tid, og vi har spist der hver eneste gang.

Som noget nyt har de fået Marco Brodde til at udsmykke deres lokaler, og det er også nogle af hans fugle, der er på plakaten.

Maden er baseret på vadehavets og især Fanøs egne produkter. Annett har snart været hele spisekortet igennem, men hun kommer også tiere på Fanø, end vi gør. Jeg får som regel vadehavstapas. Eller æggekage.

Så nåede vi ikke flere forskellige spisesteder i år, når jeg ser bort fra slagter Christiansens lækre sandwich. Andre gange har vi spist på Kellers Badehotel, Ambassaden og Sylvester, og vi har drukket kaffe på Fanø Krogård, og det har altsammen været godt.

Af en eller anden grund er der aldrig blevet tid til Sønderho Kro, men mon ikke vi på et eller andet tidspunkt kunne finde på at afprøve deres æggekage til frokost? Aftenmenuen er for gastronomisk for mig, tror jeg, jeg kan bedre lide det mere enkelt.

Endelig har Nordby nu også fået et godt issted, som dog kun holder åbent om sommeren.

Vi var der adskillige gange, og iselskerne Dorthe og Annett smagte mange af varianterne. Jeg nøjedes med en kugle ølis (lavet på Fanø Bryg, hvad ellers?), som blev lavet specielt til strikkefestivalen. Den kunne jeg nu ikke lide, men jeg fik også en kugle chokoladeis, og den var fremragende og chokoladetæt i smagen.

Er der noget at sige til, at vægten var steget, da vi kom hjem?