Jeg holder meget af levende hegn med blandet beplantning. Der sker hele tiden noget - og fuglene elsker dem også.
Lige nu er det mirabelletræerne, der tager prisen hjem som de smukkeste. Ved vores nærmeste busstoppested står der et par stykker, og de er bare så fine, tæt besat af hvide blomster som de er. Det er en stor fornøjelse for mig, hver gang jeg ser dem.
Om efteråret kommer der selvfølgelig masser af frugter, men dem er der vist ingen, der sætter synderlig pris på. Måske ikke engang fuglene. Jeg kan sådan set godt lide mirabellemarmelade, men spiser yderst sjældent marmelade overhovedet, så jeg "høster" heller ikke.
I stedet skal man passe på ikke at komme til at glide i frugterne.
I vores grundejerforening er medlemmerne ikke glade for træer (tænk hvis de skulle stå i vejen for en solstråle!), så den fælles beplantning er her i foråret blevet skåret ned til nærmest ingenting. I stedet for udsigt til træer har vi nu udsigt til genboernes carporte og rækkehusenes ens (og ret kedelige) indgangspartier.
Behøver jeg skrive, at jeg ikke er begejstret. Jeg har flere gange kæmpet for træernes bevaring på generalforsamlingerne. Forgæves! Som i så mange andre foreninger bliver demokrati i vores forening tolket som flertalsdiktatur.
2 kommentarer:
Øv. Jeg forstår da godt, at man ikke vil have hele sin have skygget af store træer, men hvis ikke de generer, skal man da lade i hvert fald nogle af dem stå - især hvis alternativet er at se alle haveskurene!
Det er lidt synd, at mirabelleskønheden ikke helt står mål med frugternes velsmagenhed.
Måske skulle jeg lave chutney af nogle af dem. Det bruger vi en del af, og jeg tror, mirabeller er gode til det.
Send en kommentar