Woodstock er min ungdoms musik, og det er mange af min ungdoms helte, der musicerer. Santana, Crosby, Stills & Nash, Jefferson Airplane, Grateful Dead, som slet ikke er med i filmen, Country Joe McDonald. Alle nogle, der tit var på min pladespiller.
Crosby, Stills & Nash var endda årsag til, at jeg sammen med to veninder midt i studietiden tog på en uforglemmelig charterrejse til Marrakech. Vi havde alle studiejob på det tidspunkt, ellers havde der ikke været råd til den slags udskejelser. Marrakech Expressen fik vi dog ikke prøvet. Vi var trods alt kun af sted i 1 uge.
Jeg synes, det er fantastisk at se Woodstock-optagelserne. Både musikken, der til dels har været skyld i, at jeg ikke hører så meget rockmusik mere. Jeg holdt ved i mange år, men det kom aldrig helt på højde med musikken i slutningen af 60erne og de tidlige 70ere, synes jeg, og efterhånden lyttede jeg mindre og mindre til rock.
Men også menneskene og tidsånden er fanget fantastisk ind i filmen. Optimismen, glæden, håbet, umiddelbare unge uden forstillelse. Jeg tror helt ærligt, at den generation af unge var sødere ved hinanden end de unge nu. Langt de fleste kunne ikke drømme om at dømme andre på grund af uvæsentlige ting som for eksempel manglende barbering - jvf. den kørende debat. Det måtte man da selv om, og det var ikke noget, de jævnaldrende følte sig foranlediget til at have en mening om.
Nu skal man åbenbart som kvinde barberes alle andre steder end på hovedet, man skal absolut bruge makeup, så andre kan holde ud at se på én, man skal have forstørret både det ene og det andet (jeg kan altså ikke se noget smukt i de der Andersine-læber, der kommer ud af det, men det kan andre åbenbart), have fjernet alle tegn på rynker o.s.v, os.v. Bullshit, siger jeg bare - undskyld sproget.
Jeg er glad for, at jeg var en del af Woodstock-generationen. Selv om jeg ikke var hverken 100% hippie eller 100% ungdomsoprører, så hørte jeg lidt til begge steder, og tankegangen smittede i hvert fald af på mig.
Musikalsk har jeg derimod bevæget mig meget. Jeg nød en flot opførelse af Stravinskijs Ildfuglen i vores musikhus for en uge siden mindst lige så meget som slut-60ernes vestkystrock. Heldigvis er der plads til begge dele.
P.S. Den skarpe iagttager vil kunne se hele to eksemplarer af dvd-sættet. Den anden skulle Yrsa have. Jeg deler min forkærlighed for den tids musik med hende.
3 kommentarer:
Som talt direkte ud af mit hjerte!
Bortset fra at jeg stadig hører al slags musik. Skal jeg vælge bliver det dog altid ungdommens toner jeg foretrækker.
Jeg var i sommer så ustyrlig heldig at få fingre i en Woodstock nodebog på Vorbasse marked (til en ikke alt for høj pris).
Den må jeg vist hellere fortælle noget mere om!
Ja, det glæder jeg mig til.
Uanset hvad man har været til eller foretaget sig i sin ungdom, er der vel ikke meget, der er hyggeligere end en nostalgisk tidsrejse? Åhhh, alle disse ungdommens skønne minder fra dengang, man ikke rigtig havde noget ansvar endnu - andet end at man skulle lave lidt lektier en gang imellem :-)
Send en kommentar