torsdag den 7. juni 2012

Overspringshandlinger


De her garner i forskellige kvaliteter og farver skulle, sammen med lidt flere, gerne blive til en tunikatingest til mig selv. Selv om jeg rigtig godt kan lide farverne - og jeg har strikket lavet strikkeprøver - og jeg har fundet et mønster, jeg tror vil blive godt, så kommer jeg ikke i gang.

Måske er det, fordi det mønster, jeg har fundet, strikkes oppefra og ned, og det har jeg ikke prøvet før.

"Femina-vesten"
Jeg laver overspringshandlinger. Der er god gang i babytøjet, og jeg har strikket 1½ sjal. Babytøjet er dels mine sædvanlige undertrøjer/veste i forskellige størrelser og garnkvaliteter, dels nogle små, fine trøjer.

Den opskrift, jeg plejer at bruge til undertrøjerne, kan jeg udenad, så den er god at tage med i byen og i toget, men jeg har fundet forskellige andre opskrifter, som jeg også gerne vil prøve af. En af dem har jeg allerede prøvet, og den er jeg meget tilfreds med. Jeg fandt den i Femina på nettet, linket er her.




Jeg har en del garn liggende fra en trøje til mig selv, hvor jeg skiftede garn, og det bliver efterhånden til babytøj. "Femina-vesten" er således lavet af Drops alpaca.

Den støvet turkise i den sædvanlige opskrift er strikket i Semilla Fino fra BC Garn. 

Den lidt rustikke brunmelerede er strikket i Tynn alpakka fra Du Store Alpakka. En rest fra den ikke helt vellykkede alpaca-trøje til mig selv næste vinter.

Knapperne er lærredsknapper - som det ses limegrønne, som jeg synes kvikker de brune toner noget op. Og lærredsmodellen passer til det rustikke udtryk.

Det er bare nogle af de undertrøjer, jeg har fået færdig. Den næste bliver i endnu en ny opskrift, men jeg vil nu prøve at tage mig sammen og få gang i tunikaen først.

3 kommentarer:

Irene sagde ...

Du bliver bare så glad for at strikke oppefra og ned, når du har prøvet det:-) Den helt store fordel er, at du kan prøve tunikaen undervejs og derfor hurtigere kan se om den passer dig og om modellen er noget for dig. Søde babyveste! Du skulle næsten prøve den Susie Haumann har lavet i falsk patent( er i bogen All you knit is love) og så har Lene Holm Samsøe også lavet en sød model med hulmønster.

Unknown sagde ...

Hej Kirsten. Når du først en gang gar prøvet at strikke "oppefra og ned", så tror jeg du bliver vild med det. Som Irene siger, man kan prøve den undervejs og der er minimal montering.
Kh. Rie

eKirsten sagde ...

Hej begge - rart med opmuntring. Jeg går i gang i dag. Tror jeg :-)
Samsøes hulmønstermodel er på min venteliste, og der er en anden fra Susie Haumanns bog, der også er. Den har nogle snoninger på.
kh Kirsten