Jeg ved ikke, hvordan det kan være, men det sker ret tit, at vi besøger en udstilling, lige inden den lukker.Sådan var det også med Marcel Breuer-udstillingen på Trapholt.
Lige siden vi lærte Bauhaus at kende for mange år siden, har vi godt kunnet lide Marcel Breuer, så selvfølgelig skulle vi se udstillingen. Vi kom bare ikke af sted, før den allersidste åbningsweekend. Tænk hvis vi var blevet blev begavet med is og sne. Jeg kan blive helt klam ved tanken.
Breuers Wassily-stol er min yndlingsstol - sammen med Rietfelds "Rød-blå".
Wassily er endda god at sidde i, og hvis vi havde haft en stor stue, havde der garanteret stået et par Wassily'er. Men det har vi ikke, og jeg synes, Wassily fortjener godt med luft, så jeg må nøjes med at nyde den i møbelhuse og som nu på udstillinger.Denne Wassily er fotograferet med Peter Bondes maleri "Blow hole" som baggrund.
Det allermest spændende på udstillingen var imidlertid den del, der beskæftigede sig med Breuer som bygningsarkitekt - måske fordi jeg ikke kendte ret meget til det i forvejen. Manden var jo genial! Og det fik vi belæg for gennem modeller, billeder og tekst.
På billedet er det hans Whitney Museum of American Art, der kan ses in natura i New York.
Godt vi nåede til Trapholt i tide.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar