Vintersportssæsonen er for alvor startet i tv. Kunstskøjteløbet har været i gang et par uger, i sidste uge startede bl.a. skihop, og i denne uge har skiskydningen premiere.
Det betyder, at det er smart at have et strikketøj ved hånden og helst ét, jeg ikke behøver at kigge for meget på. Heldigvis vil Dorthe gerne have nogle nye sokker, og de er absolut velegnede til formålet. For vel 30 år siden strikkede jeg rigtig mange uldne sokker, så jeg er ret meget på hjemmebane. Dengang var det meget tit med sjove mønstre, men det klarer garnerne nu om dage, så jeg strikker bare løs.
Lige præcis i denne uge får jeg nu hverken set så meget vintersport eller strikket så meget, for vi har ferie, og så er der andre aktiviteter på tapetet.
1 kommentar:
Det ser ud til at blive nogle rigtig lækre sokker. Og du har ret - der findes så mange flotte sokkegarner i dag. Jeg har lige fået foræret garn til et par, men jeg har jo aldrig prøvet at strikke sokker :-)
Send en kommentar