Vi har to gange før haft blåskæg plantet i haven, begge gange var de døde næste forår. Nu prøver vi for sidste gang, for det er altså en sød lille busk, den dufter godt og desuden er den en bi- og sommerfugleplante på et tidspunkt, hvor der ikke er så meget andet for dem.
En torskemund måtte flyttes for at få plads til blåskæggen. Måske overlever den - torskemunden altså, i hvert fald har den indtil nu været en fighter. Da den blev købt, var den hvid - en farve som vi tillader i små mængder i den blå have. Men næste år var den gul, og næste år igen rødlilla, og bortset fra at den aldrig igen er blevet hvid, så har den haft diverse forskellige farver. Af samme grund har jeg lavet flere attentater på den, men efter et par år kunne jeg ikke nænne det mere, netop fordi den var så standhaftig. I år var den rødlilla, og den er blevet flyttet til en krukke i den anden have, men det var langt fra alle rødder, der kom med op, så måske har vi fået has på den netop nu, hvor vi gerne vil have den overlever.
Og så krydser vi fingre for, at blåskæggen denne gang klarer vinteren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar