mandag den 22. september 2008

Efterårshaven

Blogbillede 080922 #1Der er ikke så mange muligheder for blomster i den blå efterårshave, men nogle er der. Nogle af storkenæbbene blomstrer endnu, det gør bunddækkeplanterne katteurt og voldtimian også, vores asters er på vej, petuniaerne i krukkerne holder stadig ved og det samme gælder en af klematisserne - og så er der ensian!

Ensian er en af de mest intenst blå blomster, der findes. Der er mange arter, der blomstrer på forskellige tider af året, og én af dem blomstrer i september. Det er den, der hedder kaukasisk ensian eller på latin gentiana septemfida.

Den har vi i en lille stenbedskrukke, og den er netop nu ved at springe rigtigt ud. Billederne er fra sidste år, hvor den havde vildt mange blomster.

Blogbillede 080922 #2

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Stammer de ensian fra det brev frø, som jeg i tidernes morgen havde hjembragt fra Østrig?/Hilsen Lise

eKirsten sagde ...

Nej, frøene ville desværre ikke gro i vores jord - ØV! Jeg er vist ikke så god til det med frø.
De her blev bare købt som færdige planter i en planteskole.