Broholm kom vi forbi, da vi kørte til vores residens i Lundeborg. Den så imponerende ud, syntes vi. Vi læste på nettet, at man kunne få kaffe i stuerne, og det skulle vi da prøve, men da vi kom, var alt lukket. Først nu, hvor jeg igen har kigget på siden, har jeg fundet ud af, at man skal forudbestille. Fair nok.
Der var en større og ret tiltrængt renovering i gang, så næste gang, vi skal til Lundeborg, forestiller jeg mig, at vi nok vil få en forudbestilling på plads på den nyrenoverede borg.
Nogle få kilometer fra Broholm ligger Hesselagergaard, der ligesom Broholm er et renæssancebyggeri.
Jeg har for mange år siden savlet over Hesselagergaard, så jeg vidste, den er noget specielt. Alligevel tog den pippet fra mig igen - dog ikke så meget at jeg glemte, at jeg havde fotoapparatet med.
Et af de steder, hvor vi kiggede ind gennem bevoksningen, var der en del ægte kastanjer.
Der var masser af frugter (hedder det det, når det drejer sig om kastanjer?) på.
Jeg håber, de bliver høstet og fortæret, men mon ikke. Kastanjer smager godt!
På Tåsinge, som heller ikke er så langt fra Lundeborg, ligger endnu et rødstenshus: Valdemars Slot.
Det er vel et barokslot og efter min mening ikke nær så charmerende som renæssanceborgene. Til gengæld er der offentlig adgang. Bare ikke om mandagen, hvor vi ville udnytte det fine vejr til en sejltur fra Svendborg med veteranskibet M/S Helge.
Vi havde egentlig ikke forestillet os, at vi havde tid nok til at se slottet, så det gjorde ikke så meget , at der var lukket, men vi ville (igen!) gerne have haft kaffe i restauranten. Den var selvfølgelig også lukket - endnu en fodfejl af os. I stedet sneg vi os til at gå tur i parken, som man ellers skal betale entré for at betræde, men det kunne vi jo ikke komme til, så vi havde ikke dårlig samvittighed. Til min store fornøjelse var der gæs, grågæs tror jeg, i søen foruden en del svaner, svaneunger og utallige ænder og blishøns.
Hele anlægget er imponerende. Som det barokanlæg, det er, er det naturligvis symmetrisk om en midterakse. På mit foto herunder ses det meste af den ene halvdel, og fotoet er ikke specielt fortegnet, selv om det kunne se sådan ud. Den lange (avls?)bygning er virkelig lang.
Vi havde med andre ord overhovedet ikke held med vores forsøg på at indtage slotskaffe, men tilbage i Svendborg igen var der ingen mangel på åbne, om end mere beskedne, kaffesteder.
3 kommentarer:
Bedre held næste gang. Jeg elsker også at se på borge og slotte - helst indvendig fra, selvfølgelig ...
Inde i kastanjens frugter sidder der nødder, kunne jeg google mig til, så skal vi ikke bare sige, at det er frugter? :-)
Kastanjer smager godt, men jeg kommer til at bruge alt for meget smør, når jeg skal spise dem.
Flotte, flotte bygninger i skøn naturområde. Øv, jeg troede også Broholm var åben for gæster, men så lærte jeg da det. Jeg har det som Ellen når der skal spises kastanjer = alt for meget smør, men kan det passe for mig, at jeg har læst et sted, at kastanjemos bruges i fyldet til den stegte kalkun?
Tak for dejlig tur
Enig med jer begge i det om smørret. Ydermere kommer jeg også til at spise for meget salt, men jeg kan faktisk heller ikke huske, hvornår jeg sidst har spist kastanjer.
Dog bruger jeg somme tider kastanjemos på dåse. Jeg har brugt det til kager og til is, og det var fremragende begge steder - men det er nu også år siden.
Så vidt jeg kan se på nettet, er Broholm åben - i hvert fald restauranten, men man skal forudbestille. Ikke noget med bare at droppe ind.
P.S. Kastanjemos i julekalkuner er så vidt jeg ved rigtigt nok.
Send en kommentar