Jeg hader at skrive dette indlæg, men jeg er nødt til det:
Elefantungen Chin, født 20.2.2024, død 30.9.2025.
Årsagen er selvfølgelig den skrækkelige elefantherpesvirus. Vi havde sådan håbet, at Chin ikke ville blive ramt, men det var der nu ikke så stor sandsynlighed for, eller alternativt at dyrlæger og dyrepassere ville kunne redde hende, ligesom de reddede Mun for 2-3 år siden. Sådan blev det altså ikke.
Det er næsten ikke til at bære, at det lille glade væsen bare blev godt 1½ år, og at vi aldrig skal se hende igen. Hvordan må det så ikke være for de andre elefanter i flokken og for hendes dyrepassere.
Billedet er taget i juli 2024 |
Får vi overhovedet lyst til at tage i Zoo, når der næste år nok kommer nye unger? De kan umuligt blive lige så søde som Chin, og de dør vel også bare. Det haster altså med at få udviklet en ordentlig vaccine!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar