mandag den 8. april 2024

Så kom det - foråret

 


Og det gjorde de første mælkebøtter også. Jeg vil helst ikke have dem i vores egen have (de er jo unægtelig gule!), men ellers synes jeg, det er en beundringsværdig plante. Den vil måske overleve alle de menneskelige anslag mod vores stakkels klode.

Foråret har da været lidt på vej den sidste uges tid, men i dag har vejret været helt vidunderligt. Jeg sad på caféens fortov og nød min formiddagslatte og så, at de unge piger allerede viser mave. De unge mænd viser ben, men det gør de sådan set hele året.

Århus er ikke nogen specielt grøn by, men helt uden træer er den ikke, og en del af dem blomstrer nu. Her to forskellige steder i byen:


1 kommentar:

Ellen sagde ...

Mælkebøtter hører heller ikke hjemme i min have. Punktum. Der er så rigeligt på markerne rundt omkring os, så jeg har ikke spor dårlig samvittighed over at hive dem op hos mig.