FAKTA:
16772 meter strikket. Omkring 1400 m mere brugt, flere projekter er strikket med dobbelt tråd.2027 meter er lageret formindsket med. Ikke så flot som sidste år, men det er i hvert fald gået ned, og det er jeg stolt af.
3477 kr. har jeg brugt på garn og tilbehør, til gengæld har jeg solgt for 1562 kr. Vi glemte at få os tilmeldt det lokale julemarked i tide, og jeg ved for resten ikke, om det overhovedet blev afholdt. Sidst i november steg coronaen jo kraftigt igen. Jeg har solgt noget privat, og vi har haft stand på Kirppu. Det, vi sælger der, er ganske vist så billigt, at garnprisen ikke altid bliver dækket, men det tynder lidt ud i lageret af færdig strik.
60 projekter blev færdiggjort. Billedet er et screenshot af min Ravelry-side for projekterne i 2021:
Jeg blev langt om længe færdig med den cardigan, jeg var så irriteret på. Jeg skrev om den i dette indlæg i januar. Den blev sådan set ganske flot, men den klædte mig ikke, og den kradsede. Det fik dog en lykkelig udgang, for en af mine veninder ville meget gerne have den, og den passede hende meget bedre end mig. Det er jeg godt nok glad for.
Resterne af garnet blev brugt til teststrik på en ny opskrift på en babyvest, jeg har lavet. Der var nok til 5 veste, dog ikke alle i denne model, og de er faktisk alle blevet solgt. Veste er åbenbart ikke kun moderne til voksne.
Opskriften er endnu ikke blevet offentliggjort, men den er lige på trapperne. Jeg mangler kun den sidste finish på den engelske version.
Det mest garnkrævende, jeg har strikket, er, ud over cardiganen, de to ildopal-sjaler, som jeg også har blogget om før. Der svandt en del i lageret, når man måler i meter, men fysisk var der ikke den store forskel, fordi garnet er så tyndt - 800 meter på 100 g.
Det er som sædvanligt blevet til en del pulsvarmere, hvor jeg elsker at afprøve nye opskrifter og teknikker. Også en del babytøj ud over vestene, men det mest anderledes, jeg har frembragt, er nogle kurve i båndgarn:

De er hæklede, ikke strikkede, og garnet er tykt - jeg brugte hæklenål nummer 12. Absolut i den modsatte ende af ildopal-sjalerne. Annett vandt garnet på den allerførste garnstafet, vi var til. Hun mente ikke, hun ville få det brugt. Det troede jeg nok, jeg ville, men der gik godt nok en del år. Til gengæld blev det brugt til sidste meter. Dem var der så også kun 100 af, men det var alligevel noget, der skabte lidt plads i lageret. Selv om kurvene er hæklede, synes jeg, de hører med til årets produktion.
Planer for næste år? Jo, jeg synes faktisk, jeg mangler en trøje - eller cardigan, som det normalt kaldes i strikkeverdenen. Den skal der godt nok købes nyt garn til, men ellers er det som altid meningen at få garnlageret nedbragt. Vi får se...
1 kommentar:
Du har været dygtigere end mig, for for første gang i flere år har jeg i 2021 købt mere end jeg forbrugte, så jeg kunne IKKE klappe mig selv på skuldrene!
Og alligevel har jeg strikket godt 13 kilo garn op. Det er da meget pænt :-)
Og nu skal jeg så have brugt mere i 2022 end jeg køber. Har jeg lovet mig selv ... men det gør jeg jo hvert år ...
Den baby/barnevest er rigtig sød. Jeg kender flere småbørnsforældre, som er meget glad for at bruge vest til deres børn, så jeg forstår godt, hvis den er blevet et hit.
Send en kommentar