Rømøs spisesteder

Indrømmet: Overskriften er for flot, for vi afprøvede overhovedet ikke samtlige spisesteder på Rømø. Men nogle nåede vi da.

I Havneby fik vi den store fiskebuffet på Holms Fiskerestaurant, og stor er den unægtelig. Det er ikke den højere gastronomi, men jeg synes da nok, den var pengene værd. Vi spiste ikke på det andet fiskested, Otto og Anis Fisk, men vi købte noget med hjem. Nordsørejerne var ok, selv om jeg synes, jeg har fået dem bedre, men fiskefrikadellerne var af kanonkuglevarianten.

Der er et par andre spisesteder i Havneby. Et af dem spiste vi på, da vi var på Rømø i 2013, og det var en skuffelse. Vi kunne bare ikke huske med sikkerhed, hvilket et af dem, det var, så vi undlod dem begge denne gang.

I Lakolk er der også nogle forskellige caféer/restauranter. En af dem er ret berømt. Fru Dax er nemlig kåret til Danmarks bedste issted 2019. Jeg var sammen med tre passionerede isspisere, så det lød jo forjættende, men vi opdagede, at det var Frisko Is, de forhandlede, og den er der ingen af os, der sætter større pris på.

Vi valgte i stedet nabocaféen, Café Midtpunkt, hvor det er deres hjemmelavede Rømø Is, der bliver puttet i vafler og bægre. Udmærket is og særdeles gode vafler ifølge Annett, men som sædvanlig bliver man straffet prismæssigt, hvis man bare skal have en enkelt kugle.

I den lokale Superbrugs i Havneby forhandlede de også Rømøisen i literpakninger (tommel op!), og vi købte vaniljeisen med hjem, fordi vi skulle bruge den til en dessert, der også involverede en helt specielt øl med kaffesmag, som Annett havde haft med. Yrsa og jeg var noget uenige om kvaliteten. Yrsa mente ikke, der var tydelig vaniljesmag, men det gjorde jeg, til trods for at jeg ikke kunne se vaniljekornene.

Derimod spiste vi frokost en dag og brunch en anden dag hos Fru Dax. Rigelige portioner og cafémad over gennemsnittet. Især var jeg glad for brunchen.

Efter min mening var det allerbedste, vi fik på øen, dog kaffen og kagerne på Hattesgaard, der også forhandler både ægte og nyproduceret antik.

Der var simpelthen et kæmpestort udvalg af kager, og man kunne også få flere forskellige gluten- og sukkerfri. Det er al ære værd, selv om ingen af os behøver at tage hensyn til den slags.

Vi var nødt til at få vores eftermiddagskaffe der to gange. Billedet er fra den første gang. Min er den allerforreste, noget med chokolade og saltkaramel - MUMS! Anden gang fik jeg rugbrødslagkage. Jeg er ualmindelig glad for kager, men de andre var også tilfredse. Kaffen, deres specialblanding, var også god.

Anden gang fik Annett os lokket med på en kande med kaffe, der smagte af irsk kaffe, bare uden puddersukker og flødeskum - den var jeg knap så begejstret for, men sådan set bryder jeg mig heller ikke om irsk kaffe. Nu blev den i hvert fald afprøvet, og kagerne er en omvej værd.