onsdag den 23. januar 2019

Bedste musik i 2018

Der er ingen tvivl for mig. Det største oplevelse i 2018 var Den Jyske Operas opførelse af Passageren.

Foto: Kåre Viemose for Den Jyske Opera
Zofia Posmysz i Auschwitz

Det var en totaloplevelse. Musikken er af Mieczyslaw Weinberg, teksten af Alexander Medvedev baseret på en novelle af Zofia Posmysz, der selv var fange i Auschwitz, men overlevede. Ja, faktisk lever hun stadig. I 2018 fyldte hun 95 år.

Jeg synes stadig, det er voldsomt ærgerligt og også meget mærkeligt, at operaen kun blev opført fire gange.

På jazzfronten synes jeg, at hele sommerens jazzfestival her i byen var en oplevelse, hvilket det fantastiske vejr naturligvis bidrog til.

Især var Pierre Dørges New Jungle Orchestra helt forrygende, også selv om lydniveauet i Kunstbygningen var alt for højt. Det burde ikke være nødvendigt at bruge ørepropper til jazz, men måske mener arrangørene, at vi allerede er godt døve (det er de sikkert selv), så der skal skrues voldsomt op for lydniveauet. Det skal nu ikke forhindre mig i at høre New Jungle Orchestra igen, hvis jeg får lejlighed til det.

2 kommentarer:

Ellen sagde ...

Jeg føler mig skrækkeligt ukulturel, når du kan skrive et helt indlæg, hvor jeg ikke kender NOGEN af navnene eller titlerne :-(
Faktisk er jeg lidt imponeret over, hvor kulturel du er - og det er altså på ingen måde ment ironisk eller spydigt - tværtimod.

eKirsten sagde ...

Inden jeg hørte Passageren, havde jeg kun bidt mærke i Weinberg en enkelt gang, de andre navne i forbindelse med operaen var også totalt ukendte for mig. Men man får da heldigvis hele tiden udvidet sin personlige vidensbank. Jeg lærer hele tiden nye komponister (for mig) at kende, især via radioens P2.