lørdag den 14. juli 2018

Under køligere himmelstrøg

Onsdag tog vi, Yrsa, Annett, Dorthe og jeg, til vestkysten, hvor der var lovet lavere temperaturer end her i det østjyske.

Det passede også, der var vel en forskel på omkring 10 grader. På et tidspunkt var jeg så afkølet, at jeg måtte tage min jakke på.

Nå, det var nu ikke for at blive kølet af, at vi kørte vestpå. Målet var Strandingsmuseet St. George i Thorsminde. Museet har eksisteret i snart 30 år, men gennemgik en total renovering og nyindretning sidste år.

Skibsklokken
Grundstammen i samlingerne er fund bjerget op fra havbunden fra de to engelske orlogsskibe St. George og Defense, der strandede ved Thorsminde i 1811.

Man får et glimrende indtryk af livet ombord og også af den imponerende størrelse af sådan et krigsskib på Englandskrigenes tid.

Sideløbende fortælles der om de mange strandinger ved vestkysten og om redningsarbejdet.

Museet er helt moderne indrettet, og meget imponerende henvender det sig til såvel børn som voksne. Jeg synes ellers, der er en tendens til, at museer og lignende nu om dage partout skal være "for hele familien". Det er der sådan set ikke noget forkert i, men det bliver tit tolket på den måde, at det stort set kun henvender sig til børn, og der ikke er meget at hente for de voksne. Men sådan er det ikke på Strandingsmuseet.

En detalje for os kattomaner var, at der også blev fortalt om skibskatten.

Den er også med næsten i levende live, for på de film, der beretter om livet om bord, lister den sig rundt.

Her er en ung skibsdreng ved at lære at splejse reb, og skibskatten lytter med.

Den ser ud til at være et lidt langhåret eksemplar af racen. Måske er den kommet om bord i Norge eller Amerika?

Egentlig havde vi forestillet os, at vi ville indtage en sen frokost i Thorsminde, men enten var der kun borde udendørs, og det syntes vi var rigelig køligt, eller også lugtede der for meget af friture, så vi kørte til Hvide Sande i stedet og spiste på Under Broen, som vi kender fra tidligere, og det var helt tilfredsstillende.

Vi nåede også lige omkring kaffen, isen og kagerne i Vestkystens Gårdbutik, men så var det lukketid de fleste steder. Allerede kl. 17 - lidt tidligt i den absolutte højsæson, syntes vi. Men ellers en dejlig dag i godt selskab.

2 kommentarer:

Ellen sagde ...

I er gået lidt i vores fodspor, hvor tosset det end måtte lyde fra en sjællænder (IKKE københavner!). Vi lejede engang sommerhus i Thorsminde og var naturligvis også inde at se strandingsmuseet. Det var dog længe før renoveringen. Tim brugte flere timer på at lede efter knogler efter de druknede sømænd i klitterne, som man påstod, at man kunne. Han fandt ingen ...

eKirsten sagde ...

Synd! Der har nok været andre for ham, eller også er klitterne bare for store.