Kunstudstillinger

Traditionen tro fik jeg set en del kunst i påsken.

Vi var sammen med vores sædvanlige påskegæst en tur i Herning, hvor vi besøgte både Carl-Henning Pedersen & Else Alfeldts Museum og Heart. På førstnævnte var det især udstillingen med titlen War Horses, vi brugte tid på.

Det var spændende at se, hvordan man har forsøgt at genskabe udstillingen, hvor kunstnere, der var medlemmer af kunstnergruppen Helhesten og som for de flestes vedkommende senere blev kendt som Cobra-kunstnere, deltog. Det er vistnok Egon Mathiesen, der har skabt helhesten på udstillingens meget iøjnefaldende plakat. Han er godt nok snarere kendt som børnebogsforfatter (bl.a. Mis med de blå øjne og Fredrik med bilen), og blev vist aldrig Cobra-medlem, men plakaten er flot.

Der var også udstillet helheste af Carl-Henning Pedersen. På tegningen til højre hele to i samme billede.

Jeg har tidligere været meget glad for Cobra-kunstnerne, men nu er jeg ligesom færdig med dem (lige bortset fra Asger Jorn), men Helhesten udstillingen var jeg nu ret begejstret for.

Det samme kan jeg ikke sige om Heart. Der var simpelthen for lidt på museet. Der var en del af Fluxus kunstnere, som jeg synes måske fungerede i deres tid, men som ikke siger mig noget nu. Så var der nogle rigtig gode kæmpestore malerier af John Kørner, men ellers var der efter min mening ikke rigtig noget spændende. Dog nåede vi ikke Troels Wörsel særudstillingen - måske havde den været mere interessant.

Faktisk kunne jeg bedre lide påskeudstillingen på Fussingø, hvor jeg var et par dage senere, også selv om det slet ikke var kunstnere i samme internationale klasse.

Mest spændende synes jeg, Karen Marie Fredslunds værker var.

Hun arbejder med skrot og værdiløse materialer, og det var der kommet gode ting ud af.

Kuglen er lavet af gummi og søm. Lampen herunder er lavet af glasfiber, der er flænset og revet, så man rigtig ser strukturen. Den måtte godt bo hjemme hos mig.

Den udstilling, jeg syntes allerbedst om, var dog Leonard Rickhard udstillingen med titlen Mellem Krig og Fred på Aros.

Det er en rigtig fin titel, udstillingen har fået. Rickhards værker ser ved første øjekast meget fredelige ud, men samtidig er der en stille, men meget insisterende uro i dem. Hvad er det lige, der sker?

Ydermere er det koldkrigs-billeder, der viser den uro og angst, som den kolde krig forårsagede, og selv om den kolde krig påstås at være ovre, så er der som bekendt andre begivenheder, der gør, at værkerne ikke er uaktuelle.

Leonard Rickhard er en af Norges største nulevende kunstnere, men han var godt nok totalt ukendt for mig inden udstillingen. For den sags skyld kender jeg vist heller ikke andre nulevende norske eller for den sags skyld svenske kunstnere. Skandinaviske, ikke-danske kunstnere bliver vist ikke udstillet særlig meget i Danmark - det er nok en fejl?

"Studie av en meget lang brakke i vårlys" hedder dette maleri.
Der sker helt sikkert mindre behagelige ting og sager under barakken.

Udstillingen varer til 15. maj, og jeg kan klart anbefale den. Jeg skal vist også selv se den nogle flere gange, for det er ikke billeder, jeg sådan lige bliver færdig med.

War Horses varer helt til slutningen af august.