onsdag den 21. november 2012

Ny på matriklen #2

Når der er en #1, må der også være en #2, og det er der da også.

En STEAMER er nemlig også flyttet ind. Hvad hedder den på dansk? En damper? Eller forbinder man stadig det med et skib? Måske en tøjdamper...

Under alle omstændigheder så så jeg en sådan i anvendelse i en tøjbutik for nogle år siden, og jeg tænkte straks, at det var da en snedig indretning.

Jeg tænkte også, at den nok var vældig dyr og i hvert fald ville koste mere, end jeg havde lyst til at ofre.


den kreative messe i Fredericia genså jeg tøjdamperen, og der var selvfølgelig messetilbud på den. Efter lidt betænkningstid besluttede vi os for at investere i tingesten, så nu deler vi hus med en tøjdamper.

Den er både pakket ud, samlet og afprøvet, og den er altså smart. Mit tøjskab er konstant overfyldt, så indholdet får altid uvelkomne folder. Lige noget for damperen.

Jeg kan egentlig meget godt lide at stryge, men jeg tror, damperen især er god til det mere kringlede tøj, hvor strygejernet ikke er så velegnet.

P.S. Jeg har lige fundet ud af, at man også kan få en REJSE-STEAMER. Uundværlig? Nå, det bliver i hvert fald ikke lige nu.

Ingen kommentarer: