lørdag den 19. maj 2012

Og Absalon ta'r hjelmen af...

...og si'r goddag, goddag, goddag. Og så sagde vi også goddag til Absalon, da vi tog en smuttur til hovedstaden i går.

Vi drak først kaffe hos min faster, der nu er over 90 år, men stadig er fuldstændig, som hun altid har været, bortset fra at hun ikke er helt så mobil mere. Godt at se.

Bagefter daskede vi rundt i byen. Var bl.a. i håndarbejdsforretningen Sommerfuglen, men vi holdt os i skindet. Selv om de har rigtig mange garner, nøjedes vi med at købe lidt knapper. Det kan altså lade sig gøre at kigge på garn uden at svinge betalingskortet.

Det gode vejr havde lokket mange mennesker til byen, og der var travlt både i butikker og på caféer og spisesteder. Især dem med fortovsservering.

Gamle stuepigeuniformer til salg
Opkaldt efter vores Sarantoya?
Rasmus Klump S-tog

Ingen kommentarer: