Hvor mange strikketøjer kan man have gang i samtidig? Det er naturligvis individuelt, men jeg har bestemt, at for mit vedkommende må det højst være tre.
Det holder godt nok ikke altid helt.
Mindst ét af strikkearbejderne skal være et snakke- og rejsearbejde. Det vil sige, det må ikke være nødvendigt med dyb koncentration, og det skal heller ikke fylde for meget. De mere koncentrationskrævende projekter bliver ikke taget med ud.
Jeg har i den sidste uges tid afsluttet ikke mindre end tre strikketøjer. Det første et "sjal med kongelig kant" fra
Rasmilla. Det startede som et rejsestrikketøj, fordi da skulle der kun strikkes ret, men da jeg kom til kanten, måtte det blive hjemme. Indtil jeg havde strikket knap halvdelen, så havde jeg luret, hvad jeg skulle gøre.
Garnet er Rasmillas sjalsgarn, som har et utrolig flot farveforløb. Jeg havde kun købt 100 g, så der var grænser for, hvor stort sjalet kunne blive. Det fortrød jeg lidt, det kunne godt have været større, synes jeg. Kanten er rigtig flot, og jeg kan godt lide teknikken, men der burde altså have været et rigtigt hjørne efter min mening. Det kan jeg måske selv finde ud af at lave nu.
Mundservietterne var et typisk rejsestrikketøj. 200 g blødt bomuldsgarn nr. 8 gik der til 8 servietter. Jeg udviklede selv opskriften med inspiration i nogle ældre opskrifter, jeg havde liggende.
Mit sjal i grønne nuancer og dominostrik kunne også bruges som rejsestrikketøj, men blev dog lidt stort til sidst. Da jeg så en af mine kolleger i et sjal af den type, tænkte jeg, at det måtte jeg da også kunne finde ud af at lave. Da jeg fandt ud af, at teknikken hedder dominostrik, var der oven i købet hjælp at hente på nettet, og så var det let nok at kreere sjalet.
Hullerne mellem de enkelte lapper gør, at det ikke bliver så bastant, som jeg har set andre domino-ting være.
Garnet er Lang Fantomas uld (300 g), dog er kanten foroven og frynserne ensfarvet Duo, som jeg var heldig at finde i præcis en af farverne i sjalet.
Jeg havde i øvrigt noget besvær med kanten, men det lykkedes at få den pæn til sidst. Det er blevet et rigtig lunt hyggesjal. Jeg synes, farverne er så sjove, men de gør, at sjalet er lidt vanskeligt at anvende. Grønt er - med undtagelse af limegrønt - normalt ikke min farve.
Selvfølgelig er jeg allerede i gang med nyt, men det er vist ved at være tiden for at starte et større projekt igen.
Hvor mange strikketøjer kan man have gang i samtidig? Det er naturligvis individuelt, men jeg har bestemt, at for mit vedkommende må det højst være tre.
Det holder godt nok ikke altid helt.
Mindst ét af strikkearbejderne skal være et snakke- og rejsearbejde. Det vil sige, det må ikke være nødvendigt med dyb koncentration, og det skal heller ikke fylde for meget. De mere koncentrationskrævende projekter bliver ikke taget med ud.
Jeg har i den sidste uges tid afsluttet ikke mindre end tre strikketøjer. Det første et "sjal med kongelig kant" fra Rasmilla. Det startede som et rejsestrikketøj, fordi da skulle der kun strikkes ret, men da jeg kom til kanten, måtte det blive hjemme. Indtil jeg havde strikket knap halvdelen, så havde jeg luret, hvad jeg skulle gøre.
Garnet er Rasmillas sjalsgarn, som har et utrolig flot farveforløb. Jeg havde kun købt 100 g, så der var grænser for, hvor stort sjalet kunne blive. Det fortrød jeg lidt, det kunne godt have været større, synes jeg. Kanten er rigtig flot, og jeg kan godt lide teknikken, men der burde altså have været et rigtigt hjørne efter min mening. Det kan jeg måske selv finde ud af at lave nu.
Mundservietterne var et typisk rejsestrikketøj. 200 g blødt bomuldsgarn nr. 8 gik der til 8 servietter. Jeg udviklede selv opskriften med inspiration i nogle ældre opskrifter, jeg havde liggende.
Mit sjal i grønne nuancer og dominostrik kunne også bruges som rejsestrikketøj, men blev dog lidt stort til sidst. Da jeg så en af mine kolleger i et sjal af den type, tænkte jeg, at det måtte jeg da også kunne finde ud af at lave. Da jeg fandt ud af, at teknikken hedder dominostrik, var der oven i købet hjælp at hente på nettet, og så var det let nok at kreere sjalet.
Hullerne mellem de enkelte lapper gør, at det ikke bliver så bastant, som jeg har set andre domino-ting være.
Garnet er Lang Fantomas uld (300 g), dog er kanten foroven og frynserne ensfarvet Duo, som jeg var heldig at finde i præcis en af farverne i sjalet.
Jeg havde i øvrigt noget besvær med kanten, men det lykkedes at få den pæn til sidst. Det er blevet et rigtig lunt hyggesjal. Jeg synes, farverne er så sjove, men de gør, at sjalet er lidt vanskeligt at anvende. Grønt er - med undtagelse af limegrønt - normalt ikke min farve.
Selvfølgelig er jeg allerede i gang med nyt, men det er vist ved at være tiden for at starte et større projekt igen.
1 kommentar:
Hej Kirsten
Jeg vidste slet ikke, at du også gik op i det med rendemasker.
Men det ser jo rigtig pænt ud.
Hilsen
Ole
Send en kommentar