Jeg er selvfølgelig godt klar over, at det til dels er, fordi danskerne ikke vil betale for det, men hvorfor er det så dyrt at få kvalitet? Har det noget at gøre med den høje danske madmoms? For faktisk er det jo ikke dyrt at købe kvalitet i Sverige og Tyskland, og egentlig er jeg i tvivl om, om man overhovedet kan købe så lav kvalitet som i Danmark. Jo, MacDonalds findes selvfølgelig begge steder...
I Malmø i onsdags brugte vi ikke megen tid på at spise. Når vi kun er af sted en enkelt dag, er der grænser for, hvor megen tid vi vil bruge på at proppe noget i hovedet. Til gengæld er vi altid tilbage ved banegården i god tid, ingen af os kan fordrage at ræse for at nå det tog, vi har billet til.
Altså var der tid til en kop kaffe på caféen på banegården. Mens den blev lavet, fik vi øje på sandwicherne i køledisken - bl.a. én med rejer. Eller på svensk räkmacka = rejerugbrødsmad. Jeg elsker rejer, men gider ikke sætte tænderne i hverken optøede eller dem, der har ligget i en lage. De her så ud som om de var både friskkogte og friskpillede. Det kan de måske nok ikke være, men det gør det næsten endnu mere tankevækkende.
To mackor blev indkøbt til fortæring i toget - og sikken et luksusmåltid. Rejerne var perfekte, men det var resten af sandwichen også. Bollen var grov, overhovedet ikke tør og med både substans og smag. Der var lidt frisk salat og lidt æg, lidt dejlig kvarkagtig dressing - ikke noget med mængder af thousand island dressing (en af mine yndlingsaversioner) og så ellers bare rejer, rejer, rejer.
Jeg mener bare: Det blev købt på en café på banegården! Den hedder Espresso House, er del af en kæde, og der findes Espresso Houses i hele Sverige. I Malmø er der ikke færre end 15. De er hermed varmt anbefalet. Og prøv lige at se deres hjemmeside. Der er udførlig nærings- og allergiinformation om alle produkter - vores rejemadder indeholdt fx. 533 kcal. Jeg er behørigt imponeret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar