Jeg har ikke fået nye solbriller! Næ, det er 3D-briller, der pryder min næse, for jeg har været i biografen for at se min første 3D-film.
Det var Coraline, som jeg så sammen med 10 børn fra "min" læseklub. Alle børnene havde set 3D-film før, men for mig var det altså en førstegangsoplevelse, og det var faktisk en imponerende teknik.
Det var også sjovt at være af sted sammen med børnene: 3 piger og 7 drenge (de sidste kan med en vis ret sammenlignes med en sæk lopper), og heldigvis kunne de også godt lide filmen.
Jeg nåede lige hjem i 10 minutter, hvor jeg fodrede kattene af og også lige nåede at kaste en mad i gabet på mig selv. Så var det af sted til næste dagsordenspunkt - Woyzeck i en islandsk opførelse i musikhuset. Det var med ny musik af Nick Cave, men der kunne godt have været mere musik. I det hele taget var jeg ikke overbegejstret for forestillingen. Jeg syntes, de samme virkemidler blev brugt for meget og dermed blev trivielle.
Coraline vinder på knockout!
1 kommentar:
To spændende arrangementer du har været til. Jeg så en 3D film for mange år siden - kan det passe, at det var Frankenstein? Jeg synes brillerne var irriterende at have på, men flot - det var det!
Send en kommentar