
Vi var også i Skallerup for 3 år siden, hvor vi boede i et andet hus, og det er allerede næsten blevet tradition, hvad vi foretager os. Det romerske bad Romulus var selvfølgelig på programmet igen, og i modsætning til sidst havde vi denne gang i tide fået bestilt behandlinger. Jeg fik en algekur, og min hud er stadig ekstremt blød og lækker.

Der er utrolig hyggeligt i det lyse lokale med høje træpaneler, og de rødspættefileter, vi fik, var helt i top, og det var betjeningen også. En kæmpeanbefaling til Glashuset.
Jeg ved godt, at der også er en fancy og dyr gourmetrestaurant, Villa Vest, i Lønstrup (de har for resten tidligere boet i Linnemanns Hotel), men jeg har tit lyst til det lidt mere enkle, og Restaurant Glashuset var lige i øjet.
Det eneste, der var i vejen med den weekend, var, at den var for kort.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar