Hjemme igen

...efter en uge i Skallerup Klit. Sådan var udsigten fra vores køkken og badeværelse:

Fra stuen var der også udsigt til Vesterhavet, men i en anden vinkel.

Vi har været i Skallerup Klit et par gange før, første gang endda i det samme hus, men aldrig om sommeren og aldrig en hel uge. Det var bare om at nyde det dejlige sommervejr. Faktisk er jeg forbavset over, at der er skumtoppe på bølgerne på billedet, for på trods af at huset hedder Skumsprøjten, så vi kun meget få gange bølger af den størrelse.

Skønt at vi fik chancen for at bo i Skumsprøjten om sommeren. Jeg er nemlig bange for, at der ikke bliver flere muligheder. Det er - helt forståeligt - et meget populært hus, og som pensionist kan man først leje Århus Kommunes Feriefonds huse med 3 måneders varsel. Egentlig en helt rimelig regel, og det er da fint, at man i det hele taget stadig kan leje husene, men visse begrænsninger er der altså.

Selv om jeg selv synes, at solnedgangsbilleder er kedsommelige, så kan jeg ikke lade være med at vise et enkelt.

Solnedgangen bliver altså ikke bedre end ved Vesterhavet!

Endnu en forkælelses-weekend

Jeg har lige været på weekend med 3 veninder i Skallerup Klit. Vi boede i et kæmpestort og lækkert sommerhus, som Århus Kommunes Feriefond ejer.

Vi var også i Skallerup for 3 år siden, hvor vi boede i et andet hus, og det er allerede næsten blevet tradition, hvad vi foretager os. Det romerske bad Romulus var selvfølgelig på programmet igen, og i modsætning til sidst havde vi denne gang i tide fået bestilt behandlinger. Jeg fik en algekur, og min hud er stadig ekstremt blød og lækker.

Også et besøg i Lønstrup er obligatorisk - der kan man jo shoppe - og det gjorde vi! Det tillod sig at blive regnvejr, mens vi var der, men det var ikke så dårligt endda, for så blev vi nødt til at spise frokost på det første det bedste spisested. Det var Restaurant Glashuset i det, der før hed Linnemanns Hotel, og jeg tror, det helt bogstaveligt var det bedste sted.

Der er utrolig hyggeligt i det lyse lokale med høje træpaneler, og de rødspættefileter, vi fik, var helt i top, og det var betjeningen også. En kæmpeanbefaling til Glashuset.

Jeg ved godt, at der også er en fancy og dyr gourmetrestaurant, Villa Vest, i Lønstrup (de har for resten tidligere boet i Linnemanns Hotel), men jeg har tit lyst til det lidt mere enkle, og Restaurant Glashuset var lige i øjet.

Det eneste, der var i vejen med den weekend, var, at den var for kort.

Jeg - en kartoffel

De her blå handsker bruger jeg, når jeg trænger til at få gang i blodcirkulationen og få fjernet de døde hudceller.

Jeg købte dem i Romulus-badene i Skallerup Klit i efteråret. Da jeg havde været pakket ind i alger, og algerne bagefter var skyllet af, blev de sidste rester fjernet ved hjælp af sådan nogle blå kradse-handsker. Huden var ekstremt blød og glat bagefter, sikkert både på grund af alger og handsker.

Jeg købte altså et par handsker med hjem, og bortset fra farven ligner de præcis de brune handsker, vi bruger om sommeren til at skrabe nye kartofler med. Handskerne var uforskammet dyre i forhold til kartoffelhandskerne, men beløbet kunne trods alt ikke slå mig i rysten.

Så nu leger jeg af og til kartoffel og får fjernet alle de døde hudceller. Jeg har i tidens løb haft diverse andre "redskaber" til at sætte gang i blodcirkulationen i huden - hamphandsker og lignende, men de her er bare bedre. En kartoffelkur kan godt anbefales - og jeg tror sagtens, man kan nøjes med de billige handsker, hvis man kan få fingre i sådan et par.

En særlig hilsen til Darleen

Skagen ligger godt nok ikke lige op ad Skallerup, men der er dog ikke nær så langt som fra Århus, og en af vores feriedage måtte vi altså til Skagen og spise rejer. D.v.s. faktisk ville jeg have haft samme fiskesuppe som sidste år, men den var ikke på menukortet mere, så vi gik efter rejer i stedet.

Efter granskning af alle de forskellige steder ved havnen valgte vi Wittcos rejesymfoni. Pillede rejer, upillede rejer, rejer i hvidløg, rejer i chili, rejesalat og grillede rejer på spyd. En smule brød og lidt hvidløgsmayo. UHM!!! Skalrejerne var de bedste rejer, vi fik i hele ferien.

Dansk sommer

På mine traveture rundt i området kommer jeg af og til forbi et stykke med brak. I dag duftede der helt vildt godt! Det må have været tidslerne, og kønne er de sådan set også. Jeg nød dem i hvert fald.

Jeg håber brakstykket får lov at blive der, også til gavn og glæde for insekterne. Der bliver ellers bygget rigelig meget på de grønne arealer, der stadig findes.

På villavejene i vores område er man ved at lave regn- og spildevandsseparartion. I samme omgang bliver der anlagt vejbede, som også skal tjene som bassiner til for meget regnvand.

Bedene bliver plantet til med forskellige planter fra den danske natur. I dette bed er det mestendels katteurt lige nu, nogle af de andre bede er en del mere brogede.

Jeg kan allerede nu mærke, at jeg kommer til at passere de bede rigtig tit. Jeg skal jo holde øje med, hvilke planter der nu blomstrer.

Stort set er jeg tilfreds med sommervejret indtil nu. Sidste år var det altså for varmt for mig. Men forrige torsdag var vi til dyrskue i Herning, og da var vi godt nok utilfredse med vejret.

Det var ikke rigtig storm, men det nærmede sig, og samtidig var det koldt. Ydermere gav det sig til at regne sidst på dagen. På selve dyrskuepladsen kunne vi gå ind i staldene, men det øsregnede også, da vi skulle gå derfra, og der var et godt stykke fra pladsen til parkeringen. Vi blev gennemvåde og kolde, så vi satte stærk pris på varmen i bilen. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har skruet op for bilvarmen i juli måned.

Inden da havde vi selvfølgelig set en masse dejlige dyr. Vi så mest på heste og kvæg. Og får. Og geder. Og kaniner og høns. Og lidt på katte, men det var faktisk de dyr, vi brugte mindst tid på.

Billedet af de nydelige dyr er taget, da regnen var startet - altså i en af staldene. Jeg har beklageligvis glemt, hvilken race, det var (Piemontese?), men de må bestemt være i familie med Isbjørn, som vi mødte i Skallerup Indlandsklitter for et par år siden.

Det er mange år siden, jeg sidst var til dyrskue, men jeg vil gerne af sted igen. I godt vejr!

Rubjerg Knude

Hvad er det for nogle sanddynger, der ligger derude? spurgte jeg en af de første dage, vi kørte rundt i Skallerup-området. Dem havde vi da aldrig lagt mærke til før. Der var meget længere til dyngerne end på billedet, og det er meget mærkeligt, at vi ikke havde bemærket dem før, for man kunne se dem fra mange forskellige retninger og på meget lang afstand.

Det viste sig selvfølgelig at være sandklitterne ved Rubjerg Knude, og jo tættere vi kom på, jo mere imponerende blev de. Ligeså imponerende som Råbjerg Mile - og det siger jo en hel del.

Jeg troede først, det ville være umuligt for mig at gå op på toppen, men det var nu ikke så slemt.

Halvvejs oppe ad milen - udsigt mod Lønstrup. 

Et kig ned ad den 15 km lange Lønstrup Klint

Udsigt mod Rubjerg Knude Fyr.

Fyret har været næsten tilsandet, men nu er sandet fløjet længere ind i landet, og det fortsætter det med. Til gengæld rykker klinten hele tiden nærmere, og det varer nok ikke så længe, inden fyret styrter i havet - eller bliver revet ned.

På billedet med udsigt mod Lønstrup kan man midtvejs skimte den næsten nedrevne Mårup Kirke. Der var vi en anden dag, og lidt nord for kirken ind mod Lønstrup var der en trappe ned ad klinten. Dorthe skulle ikke nyde nogen nedstigning, men Lise og jeg forcerede trappen ned på stranden for at kigge på klinten. Det gik også meget godt.

Op igen var bare meget værre. Trappen knirkede voldsomt, og nogle steder dirrede den også temmelig kraftigt. Noget af vejen går trappen over et stort hul. Ikke særlig betryggende, jeg forsøgte at kigge hverken ned eller op, men bare køre på i et jævnt tempo, mens jeg talte trin. Jeg fik dem til lidt over 130, men Lise talte kun 121. Det er nok hende, der har ret.

Når man er i området, må man ikke snyde sig selv for et besøg på Strandfogedgården. Et fint lille museum hvor man får en masse at vide om sandflugt og om Rubjerg Knude.

Ferie ved stenalderhavets rand

Vi har været på en uges ferie i sommerhus ved Nørlev Strand i Nordjylland.

Da vi kørte dertil, lagde vi straks mærke til et område med en masse sjove æbleskivebakker.

Hvad mon det var? Gamle klitter? Lidt langt inde i landet, syntes vi.

Vi kørte igennem området mange gange, og endelig opdagede vi et skilt med information. Og jo, det var gamle klitter, der er blevet til under de mange sandstorme i 1500-1700 tallet. De har oven i købet et navn, nemlig Skallerup Indlandsklitter. De er heldigvis fredede.

Det er Lien også. Det er en 5 km lang indlandsskrænt, som i stenaldertiden var en klint ud mod havet.

Vores sommerhus lå mellem Lien og vandet, og vi kunne se Lien fra stuen og Jammerbugten fra både køkken og stue. Somme tider kunne vi se nogle af de mange heste i området på Lien. Fotoet er dog taget på den anden side af den tilgroede klint.

Der er den store fordel ved at være på ferie i Nordjylland, at vejret er bedre der end mange andre steder i landet. Regn den første nat, men ellers ikke en dråbe, og vi fik rigtig mange solskinstimer. På billedet med Lien og hestene er det faktisk klart solskin, men jeg skulle vist have haft modlysblænde på kameraet for at fange den blå himmel også.

Fra vores strand kunne vi se helt til Hirtshals. Hvis man ser rigtig godt efter på billedet, kan man se Hirtshals' fyr i den lette dis.

Nordjyske dyrebørn

En af fordelene ved at tage på ferie midt i maj er, at der er ret små dyrebørn på markerne.

Tæt på hvor vi boede ved Nørlev Strand, ligger Skallerup Indlandsklitter. I det fredede område går der altid en masse heste og får, og denne gang var der mange lam. Nogle af dem bittesmå, og vi syntes, der kom flere til i løbet af den uge, vi var der.

Man må gerne gå ind i området, så det gjorde vi selvfølgelig, men mødrene var agtpågivende og gik med deres afkom, hvis vi kom for tæt på.

Kom så, børn - der er mærkelige dyr på to ben i nærheden

Hende herunder var nu ret cool. Måske var det, fordi vi faktisk på dette tidspunkt stod på den anden side af hegnet. Er får så kloge, at de kender forskellen? Det skulle såmænd ikke undre mig.

Æv bæv, I kan bare ikke nå os

Foruden fårene og hestene gik der to store tyrekalve i klitterne. De var godt nok ikke babyer mere, men må have været fra sidste år, men hvor var de dog kønne.

Jeg var helt forelsket i den lyse, som vi kaldte Isbjørn på grund af aftegningerne. Han så så blid ud og havde det kønneste udtryk, man kan forestille sig.

Den anden kaldte vi af åbenlyse årsager Bæltedyret.


Han var nu også fin.

Vi så også mange nyfødte kalve, men dem fik jeg af en eller anden grund ikke fotograferet, Lige bortset fra det her, hvor mor igen har anbragt sig strategisk mellem barn og tobenet.

Vi var som altid en tur i Mygdal, hvor vi besøgte både Mygdalhus - det er sådan et godt udstillingssted - og Rav-Værkstedet, hvor den dygtige ravsliber og smykkemager Andreas Wörner holder til. 

Over for Rav-Værkstedet gik der på en mark en masse Pippi Langstrømpe-heste - og føl!

Det yngste føl kan ikke have været mange dage gammelt og var stadig meget uharmonisk at se på med et alt for stort hoved, men det skal såmænd nok vokse sig lige så kønt som det lidt ældre føl og de voksne heste.

Jeg billedspammer lige med et par portrætter af Bæltedyret og Isbjørn:

Weekend i toga

OK, overskriften er lidt overdrevet, men 4 timer i Romulus, de romerske bade i Skallerup Klit feriecentret blev det til. Jeg var på forlænget weekend sammen med 3 andre "piger", og højdepunktet var afgjort besøget i de romerske bade. Det var bare luksus og afslapning!

Vi boede i et af kommunens feriehuse (nr. 11). Selve huset var ok, men så heller ikke mere, men det lå bare et stenkast fra vandet. Det er det hus i hele ferieområdet, det ligger næsttættest på havet, og det er da sjovt. Sådan er udsigten fra huset mod vest:
De næste 23ting opgaver drejer sig om Flickr, og der er jeg på hjemmebane.