Kvalitet og pris

Man kan få mørk chokolade i mange prislag, men er den dyre bedre end den billigere?

På Kirsebærfestivalen i Odense købte jeg noget af den lidt dyrere chokolade, nemlig de to afbildede plader af Friis-Holms 70% chokolader. Jeg har gemt dem lidt tid, men nu er jeg begyndt at spise af dem.

Den grønne Rugoso har en ekstremt kraftig, men dejlig smag. Alle de der "noter", som andre kan smage, har jeg ikke styr på, men det er i hvert fald en chokolade, der smager af noget. Hvis jeg havde blindsmagt den, ville jeg have troet, at der var mere end 70% i. Den er dog ikke spor tør, som nogle af chokoladerne med endnu højere %-indhold har en tendens til.

Jeg har altid syntes, det er krukket, når der er nogen, der påstår, at man ikke kan spise ret meget af de mørke chokolader. Det gælder ikke mig. I hvert fald ikke indtil jeg smagte Rugosoen. Jeg har simpelthen ikke lyst til mere - og heller ikke til nogen anden chokolade - når jeg har spist et lille stykke Rugoso. 

Den brune Johé er helt anderledes. Den er også meget fyldig, men på en blød og blid måde. Den smager skønt og kunne godt blive min yndlingschokolade, hvis det ikke lige var for prisen.

For den er altså næsten 5 gange så dyr som min "dagligchokolade", Bjørnstedts økologiske 85%. Den er også bedre, men er den 5 gange bedre? Min anden hverdagschokolade, Hachez' Wild Cocoa 70%, er heller ikke nær så dyr. Den er desuden en god begrundelse for en tur til Flensborg.

Friis-Holm chokoladerne kan mildest talt heller ikke fås overalt - de kan dog købes på nettet. De må nøjes med at blive mine forkælelseschokolader, men det er nu heller ikke så ringe endda.

Citater om katte #23

Katte er lærdommens venner.
Charles Baudelaire

Mon det er derfor, Lilit altid sætter sig på avisen, når jeg forsøger at læse den? For resten sidder eller ligger hun også tit på den, selv om jeg ikke læser i den - så tæt på det skrevne ord som det kan lade sig gøre. I parentes bemærket kan man så diskutere, hvor megen lærdom der er netop i aviser.

Billedet er et af mine postkort med et fotografi af James van der Zee. Det hedder Smart Cat, New York City, 1931. Eller faktisk er det to fotografier af den samme kloge kat, der er sat sammen til ét. Har katten mon virkelig fundet sig i at få et par briller anbragt på næsen (det ville Lilit garanteret ikke), eller er det en 80 år gammel fotomanipulation?

Kniplingeblomst

De sidste to år har jeg haft kniplingeblomster i haven.

Det var Yrsa, der fandt frøene i Isabella Smiths netbutik, og hun forærede mig en portion. Jeg havde aldrig set kniplingeblomster før.

Sidste år kom jeg lidt for sent i gang, og mine blomster blev ikke så store, men i år var jeg tidligt nok på den. Frøene blev sået i minidrivhus, plantet videre i papirpotter (lavet med min papirpotter) og efter en akklimatisering blev potterne sat i en zinkspand og nogle få i havens bede.

Jeg plejer ikke at være så gode venner med det med at så frø indendørs til senere udplantning, men denne gang lykkedes det.

Blomsterne i zinkspanden er blevet rigtig flotte. Vel omkring 60-70-80 cm høje og fyldt med blomster. De fleste er lavendelfarvede, enkelte er hvide. De små svirrefluer elsker dem, og så kan vi spise vores morgenmad i fred.

Planterne i bedene er ikke blevet nær så flotte, vel bare 20-30 cm høje og ikke særlig tætte. Dels var det de planter, der var til overs, da jeg havde udvalgt på bedste til spanden, men jeg har også fået en mistanke om, at bed-planterne måske mangler noget at leve af. Og indrømmet, det er ikke hvert år, de får gødning. Det må jeg lige huske næste forår.

Kniplingeblomster vil jeg have igen. Der er lidt langt mellem de blå (eller ok: lilla) blomster på denne tid af året. Gad vidst, om man kan høste frøene af sine planter?

Reklame (ufinancieret)

Jeg har fået et nyt frokost-favoritsted her i byen, Fika i Jægergårdsgade. De har nemlig gode salater til en rimelig pris.

Fika er svensk for (kaffe)pause, og jeg tror, nogle af de svenske dyder, når det drejer sig om mad, er bragt med. Gode råvarer, økologisk, uprætentiøst. Egentlig beregnet som take-away, men man kan også spise sin mad og drikke sin kaffe på stedet, enten inde eller ude.

Salatbaren, hvor man kan vælge mellem adskillige færdigblandede salater og lidt forskelligt tilbehør som bagte rødbeder og humus, er et sikkert hit hos mig.

Super frokost efter torveturen

Det giver mindelser om Cranks i Grønnegade i København i "gamle dage". De havde nogle store fade med de herligste salater, og så kunne man selv bestemme, hvor mange af dem, man ville have plads til på sin tallerken. Det var der, jeg lærte at spise salat som et helt måltid. Det vil sige, som regel kunne jeg ikke holde mig fra deres osteboller. De var nok ikke specielt sunde, men nøj, hvor de smagte.

Cranks har desværre ikke eksisteret i mange år, men Fika findes lige i min hjemby. Dejligt, at der er nogen, der tør lave en færdigblandet salat, der ikke lige er en Caesar's eller en pastasalat, og fjernt fra de kedelige salatbuffeter med standardgrønt, feta, solsikkekerner og industridressinger. Det gør en hel del for smagen, når salaten er blandet færdig med dressing og det hele.

Billedet viser den tallerken salat, jeg konsumerede i lørdags. Egentlig ville jeg have valgt lidt færre "ingredienser", men jeg havde svært ved at begrænse mig. Det må blive næste gang.

Lyseblåt strik

Jeg har strikket og strikker lyseblåt her i sommer. Ikke fordi jeg absolut vil strikke lyseblåt, det er bare blevet sådan.

Den lille babykjole med smock i størrelse 3 måneder har jeg strikket af blank, merceriseret bomuld.

Jeg har sat knapper af perlemor i, det synes jeg passer til den lidt gammeldags smock.

Mønsteret findes i Sys Fredens' bog "Under et". Det tog ikke så lang tid at strikke kjolen, det var næsten smocken, der tog længst tid.

Desuden er jeg i gang med et sjal til mig selv. Det er et sommersjal strikket i Geilsk bomuld/uld, en kvalitet jeg er meget glad for. Modellen er også fra Geilsk og hedder Bella.

Jeg har været meget lang tid om sjalet, og selv om jeg nu er næsten færdig med det, har jeg ikke lært mønsteret udenad. Alle mine trådmaskemarkører har været absolut nødvendige. Det er ikke en model, jeg vil strikke igen.

Egentlig burde jeg have sjaler nok, men mine andre sjaler er uldne og for varme om sommeren.

Der er også lyseblåt i mit tredje projekt, som jeg kalder spisebordstrøjen. Jeg er altså kommet længere end på billedet fra 27. april, men mod forventning skal jeg stadig opmarchere farverne i rækkefølge på spisebordet, når jeg strikker på den - deraf navnet. Det er ikke hverken ude- eller fjernsynsstrik, så trøjen har næsten ligget brak her i sommer, men den skal nok komme i gang igen.

Foreløbig har jeg dog andre planer. Jeg har nemlig fået én, måske to, bestillinger, begge med tidsfrist på.

Jeg har vundet

Somme tider deltager jeg i blog-konkurrencer om give-aways. I sommer har jeg været heldig. Ikke bare én, men to gange.

En af de blogs, jeg følger, er Anne au Chocolat's. En bogstaveligt talt meget lækker blog, som jeg "tørlæser", for jeg er nødt til at afholde mig fra de mængder af chokolade, kager, søde sager, som der bliver bragt opskrifter på, hvis jeg ikke skal få Michelinmand-facon. Desværre!

Men konkurrencerne kan jeg deltage i. I den seneste kunne man vinde lækkert finsk design fra Iittala - og det gjorde jeg. Jeg kunne selv vælge mellem forskellige designs - det tog laaaaang tid!
I morges meget tidligt kom fragtmanden med en stor pakke med to skåle og to krus.

Skålene er allerede blevet udnævnt til salatskåle. Vi havde snakket om, at vi godt kunne spise vores salater af noget lidt mere eksklusivt end de plastbokse, vi plejer at bruge, men havde ikke nået at investere i noget endnu, da jeg fik at vide, at jeg havde vundet. Sjovt nok er der nøjagtig samme rumindhold i de nye skåle som i den gamle bokse. Jeg tror bestemt, salaten kommer til at smage endnu bedre nu.

Den anden give-away jeg vandt var på Nikisgarage, hvor jeg var så heldig at vinde to gamle, morsomme håndarbejdsbøger.

Brikvævning har jeg praktiseret, og jeg har mine brikker endnu. Det kunne jeg godt finde på at tage op igen. I den anden bog beskrives bl.a. sprang, som jeg også har forsøgt mig med, dog uden større held.

Nikisgarage bebos af "Den gamle krage", også kendt som Ellen. Det er en blog uden bestemt emne - lidt i familie med min. Tit er der nogle rammende og sjove indlæg, som jeg ikke kan lade være med at grine af.

Ingen billeder - del 3

...og nok også sidste del. Jeg har nemlig fundet mine billeder.

De ligger på Google+, som jeg åbenbart er medlem af.

Når man er logget ind på Blogger, er man også logget ind på Google+, og efter lidt roden rundt (jeg klikkede vist på "Fotos" i flere omgange), kom jeg det rigtige sted hen - skærmdumpet - og fandt de slettede billeder - hurra! Ikke i nogen voldsom stor størrelse, men gode nok til bloggen.

Så vidt, så godt. Jeg kan nemlig stadig ikke finde ud af, hvor megen lagerplads, jeg har brugt. Jeg kan heller ikke forstå, hvordan jeg overhovedet kan have brugt al min lagerplads, for Google skriver:
"Alle fotos, der uploades til Google+ skaleres automatisk til 2048 pixels (på den længste side) og medregnes ikke i din gratis lagerplads."

Jeg har ganske vist ikke uploadet billederne direkte til Google+, men til Blogger, men det undrer mig, at det gør nogen forskel. De overskrider i øvrigt aldrig 2048 pixels på længste led.

Jeg gider ikke spekulere mere over det, men vil stadig gerne høre, hvis der er nogen, der har svar. Nu gælder det om at få udbedret skaderne.

Ingen billeder - del 2

Efter at have rodet lidt rundt på nettet er jeg nu overbevist om, at mine manglende billeder skyldes, at jeg har opbrugt min lagerplads. Flere andre har været ude for det samme.

Jeg har fundet ud af, at man vistnok har 1 GB plads til billeder. Billeder på Picasa tæller også med, men jeg bruger heldigvis ikke Picasa, så det er underordnet for mig. Derimod kan jeg ikke finde ud af, hvordan jeg ved, hvor meget lagerplads jeg har brugt. Det kunne ellers være meget rart at vide. Hvis der er nogen, der har løsningen på det, så fortæl endelig om det.

Jeg har også læst på Googles egen side, at billeder på max 800 x 800 pixels ikke tæller med i forbruget, så nu skal jeg til at have gjort mine billeder mindre. De fleste er faktisk alligevel ikke meget større, men jeg stoler ikke helt på, at det ikke bliver ændret, og så er man lige vidt.

En anden udvej er at linke til min Flickr. Det er bare ikke alle mine blogbilleder, der ligger der, men det kan de jo komme til. Et lidt større arbejde, som jeg må tage lidt ad gangen. Jeg synes bare ikke, at alle blogbillederne også var egnede til Flickr, men det må jeg så se stort på.

Endelig er der den helt radikale udvej at flytte bloggen. Jeg har set en del, der foretrækker Wordpress - også i forbindelse med, at de har mistet billeder på Blogger, så de må vel have en anden politik med hensyn til lagerplads. Det skal undersøges.

Jeg er meget utilfreds med, at jeg ikke har fået en advarsel, inden mine billeder er blevet fjernet. De fleste kan jeg vistnok finde frem, men ikke alle. Igen: Dumme Blogger.



Dagens billede har intet med dagens indlæg at gøre. Det er bare mit nyeste billede på Flickr, og jeg har linket til Flickr, så det burde ikke tælle med i brugt lagerplads. Vi så den opsigtsvækkende spand i Hamborg i sidste uge. Den er "mobil kunst" lavet af en, der hedder Leo Stern. Man kan se mere om projektet her.

Jeg synes, det er herligt med biler, der ikke ligner alle de andre kedelige køretøjer - vores egen inkluderet.

Ingen billeder!!! Del 1

En hel masse billeder fra min blog er forsvundet! Alle, der er over 5 år gamle, og som er uploaded via Blogger, er væk. Hvad er nu det for noget? Har jeg opbrugt min plads?

Jeg opdagede det tilfældigt, da jeg skulle finde opskriften på min jordbær-pebersovs. Lige præcis dette billede ligger der, når man klikker på det lille brudt-link ikon, men det gør de andre ikke.

Mon der er andre, der har været ude for dette? Og mon billederne kommer tilbage "af sig selv"? Jeg lader i hvert fald lige et par dage gå, inden jeg går i gang med at udbedre skaden.

Dumme Blogger!

Kan I huske

Ole Lukøje-natkjolen?
Man skal nok ikke være meget yngre end mig for at kunne huske den.

Den kom frem, tror jeg, i 1957, og som alle andre piger på 8 år og deromkring ønskede jeg mig en. Jeg fik da også en i julegave af en af mine mostre. Lyseblå, i to lag nylon. Det yderste lag var vist med noget hvid dekoration på, og jeg var meget glad for den. Når jeg sov hos en af mine veninder, var det altid den, jeg havde med som nattøj.

Heldigt at den ikke var større, for så havde det sikkert været uudholdelig at sove i det der yderst kunstige nylon.

Eksemplaret i voksenstørrelse på billedet så jeg, da vi under vores lille Salling-ferie besøgte Tingfinderiet, en gård fyldt med genbrug og blandt andet en større afdeling med retroting. Jeg købte ikke Ole Lukøje-natkjolen, og jeg købte heller ikke en dåse fra Daells Varehus, selv om jeg havde vældig lyst til den. I betragtning af at jeg ikke mangler dåser, syntes jeg, den var for dyr.

Derimod investerede jeg i nogle glasknapper. Som mange andre har jeg svært ved at stå for spændende knapper, og måske kan de endda blive brugt til formålet på et eller andet tidspunkt.

Jeg købte 10 lyseblå og 10 mørkeblå og fik de lyse plasticknapper med i købet.

Jeg faldt også for en lille svensk bog fra 1956, altså nærmest jævnaldrende med natkjolen. Egentlig er den engelsk, skrevet og tegnet af Cicely Mary Barker. På engelsk hedder den Flower Fairies of the Wayside.

Der er de sødeste små digte og ikke mindre søde farveillustrationer om og af grøftekantens blomster.

Blomsterfeerne er fulgt med tiden, og har deres egen hjemmeside, vist mest for børn.

Helt tilfældigt tog jeg et foto af det opslag, der handler om storkenæb.

Det sidste, jeg købte, var unægtelig det rene pjat og ikke bare sødt, men oversødt. Nogle vil sikkert kalde det kitchet, og de har såmænd ret.

Det lille billede - ikke større end 12 cm på den lange led - af en koket damekat taler vist for sig selv.

Måske gik jeg lidt i barndom efter at være blevet sendt tilbage til 1957 ved synet af Ole Lukøjen.

Hvilket ØKONOMI-køb ? ? ?

Set i Føtex:

Billedet er ikke så godt, men det er altså denne dåse oliepiller, der er økonomikøbet.

Indhold: 180 stk., pris 159.95, stykpris 0,89 kr.



















Normalstørrelse med 120 stk. til 79,95, stykpris 0,67 kr.



Måske har jeg misforstået udtrykket økonomikøb. Man sparer selvfølgelig emballage, hvilket jeg da kun kan gå ind for, men så skal jeg altså betale 22 øre mere pr. pille.

Hmmmm....

Vores anden kirsebærfestival

Vi har en veninde, der påstår, at kun fynske kirsebær er værd at sætte tænderne i. Hun er fra Fyn, så vi har ikke tillagt udsagnet større vægt. Fynboer mener altid, at alt fynsk er bedre end alt andet. Jeg er selv halvt fynbo og har mange fynske familiemedlemmer, så jeg mener, jeg har en vis baggrund for at udtale mig om fynboer.

Med hensyn til kirsebærrene så er vi efter vores andet år på Kertemindes kirsebærfestival dog tilbøjelige til at give vores veninde ret. I hvert fald så langt at bedre kirsebær findes ikke.

Sidste år nåede vi faktisk ikke at købe kirsebær med hjem, inden der var udsolgt. Det gjorde vi i år. Måske var høsten også større end sidste år. I hvert fald var der kirsebær til det sidste. Vi har ikke spist helt op af vores indkøb endnu, selv om vi har råsmovset.

Det er en sjov og hyggelig festival, og det ser ud til, at hele byen bakker op om den. Dog så vi en dagligvarebutik på hovedgaden, der solgte jordbær. Dem købte vi selvfølgelig ikke af.

Til gengæld købte vi ind i delikatessemarkedet. Blandt andet de fantastiske hasselnødder fra Piemonte Vine & Delikatesser. Yrsa og jeg delte en stor pose sidste år, men i år måtte vi have hver sin. Jeg købte også chokolade fra Friis-Holm. Det var jeg for nærig til sidste år, og det fortrød jeg. Jeg glæder mig til at spise det indkøbte - i små bidder.

Kirsebærdronningen gik rundt i gaderne i sit  flotte kostume og lod sig fotografere sammen med gæsterne. Eller måske kendte hun bare manden.

En sød kirsebærpige stillede også villigt til fotografering. Der var mange, der var klædt i tøj med kirsebær.

Jeg kunne godt tænke mig en kirsebærhat til næste år. Ikke som dronningens, bare en helt normel bøllehat eller lignende syet af kirsebærstof.

Hvor mange tusinde - eller millioner - kirsebær mon der blev langet over disken - eller som i dette tilfælde udvalgt af kunden selv?

På Johannes Larsen Museet var der igen i år udstillet kirsebærkurve.

Denne med facon som to kirsebær synes jeg var ret genial og godt fundet på. Den er lavet af Felicity Irons fra England.

Den store særudstilling "Skagen og Kerteminde - kunst og fiskeri" er meget anbefalelsesværdig. Jeg har lige fundet ud af, at udstillingen faktisk åbnede i lørdags. Hvor var vi dog heldige, at vi fik den med.

Knud, der som alle bjørne (og mig!) har en sød tand, interesserede sig mere for caféens kirsebærkage, men han fik nu hjælp med at spise den. Trods vores talrige besøg på museet har vi aldrig før haft tid til at slå os ned i caféen, men også den får en anbefaling med.

Dagen sluttede med en dukkert i Storebælt. Vi havde forudset, at det kunne blive aktuelt, så badetøjet var pakket og taget med.

Jazz på fuldtid

Den århusianske jazzfestival lakker mod enden.

Det er første gang, jeg for alvor har haft tid til festivalen - og hvor har jeg nydt det. Da jeg gik på arbejde, måtte jeg nøjes med de koncerter, der tilfældigvis passede med, hvornår jeg havde fri. Sidste år burde jeg have haft tid, men jeg var ikke til så meget, og jeg kan ikke huske hvorfor. Måske var vejret dårligt, så det ikke var så fristende.

Men i år har jeg været til rigtig mange koncerter rundt omkring i byen på vidt forskellige spillesteder.

Scott Robinson med Uffe Steen og Jens Jefsen i Sallings bistro.
Jeg har ofret lidt af lyset på musikerne for at få den flotte udsigt
til blandt andet rådhustårnet med.

På Klostertorvet spillede Hermine Deurloo Quartet fra Holland.
De er gode. Halvdelen af kvartetten er kvinder - ret usædvanligt.

Der kom musik ud fra gården ved Sigfreds Kaffebar, som vi tilfældigvis
kom forbi. Det var Christian Vuust og Frederik Lomborg, der gav en
ikke annonceret koncert.

Café Gemmestedet fyldt til bristepunktet, da Vestbo Trio spillede.

I Pianoværkstedet var alle pianoerne skubbet ud til siden for at give plads til en lille scene og stole til publikum.

Også her var der fyldt til sidste plads, da Flensborg/Venndt Duo spillede. Meget dejlig musik med blandt andet et par fine fortolkninger af Carl Nielsen sange.

Jeg fik ingen billeder fra to af de koncerter, jeg bedst kunne lide.

Den ene var med Mette Juul, der ligesom Malene Mortensen på det øverste billede, gav koncert i Musikhuset. Jeg kan ikke blive enig med mig selv om, hvem jeg bedst kan lide. De er fantastiske begge to. Utroligt så mange gode danske jazzsangerinder, der er, og at fødekæden er i orden, hørte vi, da Det Jyske Talent Big Band spillede i Ridehuset.

To helt unge sangerinder, Rikke og Line, begge præsenteret uden efternavn, sang med Big Bandet, og de må bestemt have en fremtid i jazzen.

Hvor Malene Mortensen lignede en million, var hendes svenske backing straks mere afslappede. Det gjaldt også bassen, der blev spillet af Paul Hinz, og som man kan se på billedet, var den lappet sammen med gaffatape. Den lød glimrende alligevel.

Den anden koncert, jeg syntes var specielt god, var med Pablo Held Trio fra Tyskland. De spillede ét langt nummer. Det varede vist omkring en time, men sådan føltes det ikke, for det var bare anderledes og spændende at høre på.

Festivalen varer et par dage endnu, så mon ikke der stadig er nogle gode koncerter i vente.

Jordbær, jordbær, jordbær

Har jordbærrene ikke været ualmindeligt gode i år? Jeg plejer ikke at være så vild med jordbær, for enten er de for sure, har for lidt smag eller også er de halvrådne i bakkerne.

Men ikke i år. Måske er det, fordi der har været så megen sol, eller også er det, fordi vi har købt direkte hos producenterne. De allerbedste købte vi på Lundø i Sweaterbutikken, som vi kom forbi, da vi for et par uger siden var på en lille uges ferie i Salling.

Der var kun én bakke tilbage i butikken, men det betød ikke, at det var andenrangs bær. De duftede himmelsk, så vi tog bakken med tilbage i campinghytten, og hvert eneste bær var bare en himmerigsmundfuld. Sweaterbutikkens kartofler var for resten også gode. Da vi kørte hjem fra ferie, måtte vi lige en omvej til Lundø for at hente nye forsyninger.

Mere ship ohøj og en hel tønde rom

For at blive i temaet med skibe og rom tog vi en dag til Flensborg, mens Viktor var på ferie hos os.

Flensborg er jo en rom-by og har et rom-museum - eller havde, erfarede vi. Det er nemlig blevet afløst af en afdeling med slavehandel og de Dansk-Vestindiske Øer i deres skibsfartsmuseum.

Det så vi så sammen med resten af museet, og der er da stadig en lille kolonialhandel med et større udvalg af rom i afdelingen.

Der gik lige et sprogligt lys op for os, for hvorfor hedder det egentlig kolonialhandel? Jo, fordi de handlede med varer fra kolonierne, selvfølgelig. Det havde ingen af os tænkt på før.

Inden da havde vi spist kæmpestore hele rødspætter med masser af fjordrejer på Bellevue ved lystbådehavnen. Af bare begejstring over spættens udseende fik jeg den ikke foreviget, inden jeg gik om bord i den, men her er vores udsigt:

På vej til Skibsfartsmuseet kom vi forbi den gamle dampisbryder Stettin. Man kunne komme om bord, så det tog vi selvfølgelig med som en ekstra oplevelse.

Kaptajnen på Stettin. Bemærk hans slips med Stettins logo - ses bedst i stor udgave ved at klikke på billedet. Man er vel ordentligt ekviperet!

Til sidst isspiseri og lidt shopping, og så lukkede forretningerne. Hvilket gjorde, at jeg måtte nøjes med at vindueskigge en supersmart taske. Venter en ny tur til Flensborg? Nå, de har garanteret allerede solgt tasken, der så ud til at være "one-of-a-kind".

Vi havde forrygende vejr i de knap to uger, vi havde feriebørn - den ene efter den anden. Kun en enkelt dag var det koldt og blæsende, men den tilbragte vi da også ved vandet, nemlig i Kattegatcentret i Grenå.

Viktor havde Kattegatcentret på ønskesedlen, og det er mange år siden, vi sidst har været der, så det var noget, der også passede os. Vi deltog i alle aktiviteterne, hvilket stærkt kan anbefales. Vi var så heldige, at være i centret en dag, hvor Doktor Knivskarp var i aktion, og det var næsten det allerbedste.

Jeg kan især godt lide rokkerne. Denne blåplettede, som jeg ikke kan huske navnet på, var slet ikke til at stå for.

P.S. Har slået rokken op. Det må være en blåplettet pilrokke, såmænd.

Ship ohøj

I sidste uge var vi ret maritime. Vi havde besøg af et maritimt interesseret feriebarn, så et par dage blev tilbragt ved Tall Ships Races i Århus Havn.

Der er ingen mangel på motiver ved sådan et stævne, og jeg tog mange billeder. Her er et udvalg:

De pynter i havnen! Efter de små både forrest i billedet ligger
svenske Götheborg, russiske Standart, tyske Alexander von Humboldt II
og norske Statsraad Lehmkuhl. 

Mexikanske Cuauhtemoc, tremastet bark og vist alles favorit,
var konstant åbent. Det unge besætningsmedlem, der galant tog imod,
så ud til at nyde det, og det gjorde de besøgende kvinder også.

Farvestrålende tovværk på russiske Mir,
tremastet fuldrigger og et af de største skibe-

Om bord på fuldriggeren Götheborg hørte vi forelæsning om pirateri. Der var også romsmagning. Det var rigtig sjovt.

Foredraget blev afholdt på kanondækket, og vi lugtede kraftigt af tjære bagefter.

Wylde Swan, tomastet hollandsk topsejlsskonnert, på aftensejlads.

Afslapning om bord på Götheborg inden afsejling-

Georg Stage forlod som den første Århus.
For fulde sejl - flot! Da vi var til Tall Ships Races i 2006, blæste det
for meget til, at sejlene kunne sættes inde i havnen-

Færgen til Sjælland var selvfølgelig nødt til at passe sine afgange.
Det store sejlskib er Pelican of London, gaffelrigget barkentine.

Ikke bare de største skibe er flotte at se på.
Galeasen Albanus fra Ålandsøerne er da et smukt fartøj.

Götheborg på vej ud af havnen.

Både den og Standart havde til publikums store jubel fyret kanonerne af inden afsejling.

Christan Radich, tremastet norsk fuldrigger, sejlede ud som
rosinen i pølseneden. Vi har en gang set Christian Radich i Oslo, så den
har vi en speciel forkærlighed for og glæder os altid til at gense.

Vi foretog os også andet skibsrelateret end Tall Ships Races, men det får lige sit eget indlæg en af dagene.