Julekalendere

Mit forhold til julekalendere har ikke altid været helt ukompliceret.

Som barn fik jeg lågekalendere. Hvis der fandtes andet, vidste jeg det ikke. Det sluttede imidlertid, da jeg blev 10. Jeg havde i mellemtiden fået en lillesøster, og min mor mente, jeg kunne nøjes med at kigge på hendes.

Det havde måske ikke gjort så meget, hvis det ikke lige havde været det år, hvor kalendere med glimmer blev introduceret i min landsby. Jeg ville frygtelig gerne have en kalender med glimmer, men jeg var blevet for stor. Glimmerkalenderne var sikkert også dyrere end de almindelige, og mine lommepenge rakte i hvert fald ikke.

Jeg tror nok, jeg har lavet nogle pakkekalendere til andre, men så vidt jeg husker, har jeg aldrig selv haft en. Da jeg var yngre, kunne jeg nok godt have tænkt mig at få en, men ikke da jeg blev rigtig voksen. Risikoen for at få en masse mere eller mindre ubrugelige tingester var for stor.

I en del år havde vi skrabekalendere. Sjovt i starten, men da vi for mange gange havde fået en gevinst på 20,- kr, og skrabekalenderen havde kostet 50,-, forekom det for fjollet. Det havde været bedre, hvis gevinsterne var startet ved minimum 100,- kr.

Jeg har somme tider kigget på kalendere med spiseligt eller drikkeligt indhold. Problemet er, at jeg er kræsen, når det drejer sig om slik, og det med at drikke er ikke rigtig mig. Så det er blevet ved kiggeriet.

Indtil nu. Jeg så en adventskalender med chokolade, som lød meget interessant.

Dels passer det mig fint kun at skulle åbne på søndagene. Fremstilleren, Svenningsen, "The Nordic Chocolatier" er et nyt bekendtskab for mig, og det er jo altid sjovt. Men vigtigst: Alle stykkerne var med mørk chokolade og med nogle interessante smagskombinationer, stort set uden alkohol og totalt uden mandler og nødder. Som om det var lavet præcis til os.

Første søndag i advent var ren nydelse med fire stykker, der smagte lidt af rødgran (jo, det var godt) og et delestykke med kvæde.

Anden søndag var imidlertid en mindre katastrofe. Dels var to af stykkerne smadrede, så fyldet var løbet ud. Dels smagte de meget dårligt. Da jeg skar delestykket over, opdagede jeg hvorfor. Fyldet var nemlig regulær muggent, og det kunne både ses og lugtes. Selv om det er ny nordisk chokoladekunst, så indgår mug nok ikke i konceptet.

Jeg har selvfølgelig brokket mig, og får tilsendt en æske med nylavede chokolader, men jeg tror alligevel, det bliver mit sidste forsøg med en adventskalender fra Svenningsen. Og måske med jule- og adventskalendere i det hele taget.

P.S. Selv om vi var lidt skeptiske, spiste vi alligevel 3. søndags chokolader. De blev alle skåret over først, inspiceret og lugtet til, og de fejlede intet. Og smagte godt!