Hitofude (Hitofude betyder "et enkelt penselstrøg". Poetisk, ikke?) cardiganen tror jeg, jeg kommer til at få brugt.
Dels ser den rimelig vellykket ud, dels er den strikket i Liseta fra BC-garn, en blanding af silke og hør. Ikke noget uld overhovedet.
Det er en sommercardigan, men den blev lige slæbt ud i vinden for at få taget et preliminært billede. Den er endnu ikke vasket og skal vel også "flades" lidt, men en egentlig udspænding bliver for meget, tror jeg.
Jeg har ikke så mange planer for, hvad jeg skal strikke næste år. Dog har jeg tænkt mig at genoptage min patenttrøje, der overvintrede det meste af 2015.
Jeg har igen planlagt at få formindsket garnlageret. Det forsøgte jeg også i 2015, men der gik kage i det sidst på året, hvor fristelserne på diverse nedsatte garner blev for meget for mig. Jeg måtte sande, at mine egne opstillede krav var for skrappe. Udfordringen i 2016 bliver at få brugt dobbelt så mange metre, som jeg køber ind. Noget mere spiseligt end min udfordring sidste år.
De sidste tre år har jeg lavet en opskrift til fri afbenyttelse. I 2015 var det på et par pulsvarmere, men planerne går ud på at få lavet en opskrift på en babykjole. Nok lidt mere krævende end pulsvarmerne.
Endelig har jeg også planer om at få færdiggjort det broderede vægtæppe, der har ligget i dvale i årtier. Jeg mangler faktisk kun en del af frynserne.
NU skal det altså snart være, og så må jeg undvære strikkeriet, mens det står på.
2 kommentarer:
Man må aldrig gå ned på planer!
Vil du hænge dit vægtæppe op, eller er det bare et princip, at du skal se at få det færdigt?
Jeg regner ikke i meter, men i gram, og i 2015 blev det til en garnlagerreducering på 2378 gram, hvilket jeg er ganske godt tilfreds med.
Jeg har lidt samme problem: Jeg elsker at strikke, men får ikke altid rigtig brugt de strikkede ting. Det var derfor jeg begyndte at strikke til Røde Kors, men det er lidt underligt at strikke ud i den blå luft, så at sige, uden at have en bestemt person i tankerne.
Vægtæppet skal skam op. Jeg har et marokkansk tæppe, der ikke er så kønt mere, hængende, så der kan broderiet komme op. Jeg har bare lidt svært ved at skille mig af med det marokkanske. Det stammer fra en minderig ferie i min ungdom.
Jeg har også tænkt på Røde Kors eller lignende, men jeg tror simpelthen ikke, det vil give den samme tilfredsstillelse for mig. Noget med om modtageren nu også vil skønne på det lækre garn, jeg har valgt, og sådan. Så indtil videre forsøger jeg at få afsat/brugt mine produkter.
Send en kommentar