Især når jeg hører P4 (P3 hører jeg aldrig).
Egentlig ville jeg gerne høre P4 om morgenen, for der kunne jo snige sig en lille lokal nyhed ind. Det er dog tydeligvis ikke de såkaldte morgenværters mission. Den er åbenbart at involvere lytterne mest muligt via de sociale medier og telefonisk.
Her til morgen havde de i deres vished fundet på at spørge lytterne, hvor de befandt sig, da de i 1980 hørte, at John Lennon var blevet dræbt. Den eftertænksomhed, der opfordres til, er sådan set ok, men hvorfor skal det partout viderebringes til de andre lyttere. Hvor er det dog interessant at få at vide, at denne eller hin lytter befandt sig til julefrokost på Kellers Gård i december 1980!!!
Jeg forstår heller ikke, hvorfor lytterne i det hele taget bidrager. Er det den lillebitte berømmelse ved at blive nævnt i radioen, der lokker?
Jeg kan ikke holde det ud og skifter selvfølgelig til et andet program. Som regel P2, som vi gudskelov kan høre hele dagen. P1 er også en mulighed, men den kanal er (heldigvis) stadig til mere bevidst lytning end mit morgenlytteri.
Heller ikke P2 har dog undgået den massive lytterinvolvering, og heller ikke på P2 bliver det altid gjort lige konstruktivt, men det er trods alt bedre. Og P2 har i hvert fald én rigtig god programvært, så hurra for Mathias Hammer.
4 kommentarer:
Jeg har det på præcis samme måde som dig - derfor hører vi kun P4, når vi kører bil, for der kan vi ikke høre P5, som altid er på, når vi hører radio hjemme.
Der er rigtig meget musik, som vi gamle kan holde ud at lytte til. Der er dog lige programmet "De ringer, vi spiller" ... det er stadig lige så tåkrummende, som det altid har været, så der bliver altid omgående slukket, når det kommer. Ellers kan jeg bestemt anbefale P5, som har både nyere musik og musik fra vores gyldne ungdom, men ikke metal og hvad vi ellers ikke kan lide - og som jeg satser på heller ikke er din yndlingsmusik :-)
Men P5 kræver DAB-radio.
Den kanal skal jeg prøve. Jeg kan dog i reglen godt lide den klassiske musik på P2, hvorimod jeg er allergisk over for en masse andet, også fra mine yngre dage. Lis Sørensen og Queen fx. Begge meget spillede navne på den lokale P4 sammen med en masse ny dansk popmusik, som jeg heller ikke holder af.
Jeg lytter nu gladeligt til det meste (selv Giro 413). Undtagelsen er lige netop de "lytterinvolverende" programmer.
Fru Jensens og gamle Oles holdninger til dette og hint er mig så inderligt ligegyldig.
Men hvor er jeg glad for at erfare at det ikke kun er mig, der har det sådan.
Jamen er det da ikke mærkeligt, at det er det store mantra? Der må være mange, der har det som os.
Send en kommentar