Som det er læsere af denne blog bekendt, så er jeg vild med sport. Det vil sige "spectator's sport", som det hedder på udenlandsk - på dansk må det vel være tilskuersport. Jeg må med skam at melde bekende, at jeg ikke dyrker sport selv.
Der er dog en enkelt undtagelse: Jeg kan vældig godt lide at bowle - man kan vel godt kalde bowling en sport? Jeg er overhovedet ikke skrap til det, jeg synes bare, det er sjovt.
I torsdags havde vi igen en fridag - det er ved at blive en vane :-) eller for mit vedkommende en halv fridag. Den blev tilbragt sammen med Dorthes søster og hendes familie, og om aftenen bowlede vi. Jeg var nu noget utilfreds med mit resultat, for jeg fik kun en enkelt strike, og det var endda lidt med snyd, for maskinen havde ikke rejst alle keglerne op fra den forrige deltager, så jeg kunne nøjes med at ramme tre kegler for at få min strike. Så vidt jeg husker, fik jeg mange flere strikes, sidst jeg bowlede, så det går åbenbart tilbage med færdighederne.
Om eftermiddagen så vi Yogi Bear i biografen, og Yogi Bear er altså...nå ja, Yogi Bear. Jeg har en særlig veneration for ham, for jeg kan huske Yogi Bear filmene fra min barndoms fjernsyn. Det var faktisk gennem de film, jeg fik kendskab til Yellowstone nationalparken. Den kunne jeg godt tænke mig at besøge i det virkelige liv.
Filmen var da meget god, men den bliver nu nok ikke årets film for mig. Den har æren lige nu, for det er den eneste, jeg har set indtil videre, når jeg ikke tæller operabio med - og det er ligesom lidt andet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar