
Den er ikke uden grund berømt for sine mange fine døre. Vi havde travlt med
kameraerne, men de er kønnere i virkeligheden.
Derimod kneb det for os at finde et godt sted at spise frokost. Vi vil ikke bruge alt for megen tid på at spise, når vi har ferie, så caféer med hurtig servering passer os fint, men de caféer, vi fandt, var ikke særlig interessante. De havde alle næsten det samme menukort med Tordenskjolds soldater: Cæsar salat, stjerneskud, pariserbøf, diverse burgere...


Billedet af det gule hus tog jeg ikke så meget for dørens skyld, men for de flotte påfuglegardiner. Hvis du klikker på billedet får du det i større størrelse, og så kan påfuglene meget bedre ses.
Den store svane så jeg fra Café Victoria, hvor vi indtog en sen kaffe, som vi syntes, vi havde fortjent efter den noget mislykkede frokost - og den var heldigvis ok.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar