søndag den 30. november 2008
Doctor Atomic
Så har vi været til sæsonens anden operabio-forestilling, og hvilken forestilling! En ret ny opera, John Adams' Doctor Atomic, der havde premiere i 2005.
Den handler om The Manhattan Project, skabelsen af den første atombombe, og især om J. Robert Oppenheimer = Doctor Atomic, og den foregår de sidste par dage før den første prøvesprængning, der fandt sted midt i juli 1945.
Det blev ikke mindre spændende af, at jeg i mange år har været interesseret i den "historie". Bl.a. har jeg læst bogen "Stærkere end tusind sole" af Robert Jungk, og da jeg læste den, syntes jeg, at den var mere spændende end de fleste krimier.
Operaen var en meget, meget intens oplevelse med Adams' fantastiske musik og libretto (sammensat af brudstykker fra breve og andre dokumenter samt digte - bl.a. et af John Donne) af Peter Sellars. Det er en opera, der handler om noget! Den er uhyggelig og gribende og minsandten også morsom enkelte steder. Slutscenen, hvor man venter på eksplosionen, gav et næsten fysisk ubehag - det var altså stærkt. Gode sangere, der også kan spille teater, i alle roller og et godt kor, hvad kan man ønske sig mere?
søndag den 23. november 2008
40 års fødselsdagsfest
Det foregik i Forum i Horsens. Publikum var blevet opfordret til at klæde sig i hvidt, og det havde nok mindst 95% efterkommet. Sjovt! Da vi gik lidt rundt i byen inden koncerten, var det også tydeligt, at der var masser af andre koncertgæster. Vi havde også selv fundet det hvide sommertøj frem, og Dorthe havde endda taget et hvidt skæg (de er til salg mange steder i denne årstid :-) på. Det vakte en del opsigt.
Billedet er taget før koncerten, for som sædvanlig måtte man ikke have kamera med ind.
Selve koncerten, hvor alle 30 numre fra albummet blev fortolket af forskellige kunstnere, var vældig god og spændende. Kun én eller to skuffede, og det var påfaldende, at de unge bestemt ikke var de dårligste. Annika Aakjær havde jeg aldrig hørt om før, men hun leverede en herlig udgave af Why don't we do it in the road. Marie Frank med børnekor var også gode med Bungalow Bill, og det samme gjaldt Gavin DeGraw med Happiness is a warm gun for ikke at tale om Teiturs Mother Nature's son, men allerbedst syntes jeg om Daniel Lemmas Rocky Racoon. Nej, også operasangeren Andrea Pellegrini med Piggies er jeg nødt til at nævne.
Super koncert! De kan godt nok det der med totaloplevelser i Horsens.
onsdag den 19. november 2008
Tysk litteratur
Og hvad har billedet så med tysk litteratur at gøre? Jo, det er såmænd en skulptur af Günter Grass, der i sin tid startede som billedkunstner og først senere blev forfatter. Jeg har faktisk - med stor fornøjelse - læst flere bøger af ham, bl.a. hans erindringer "Når løget skrælles". Det er derfra, jeg ved, at han først blev uddannnet som billedkunstner.
Skulpturen står på havnen i Sønderborg, og næste gang jeg kommer derned, vil jeg kigge på den - for trods adskillige besøg i Sønderborg har jeg aldrig lagt mærke til den. Til min undskyldning skal siges, at en del af disse besøg har været om aftenen, når det var mørkt.
søndag den 16. november 2008
Vinterforberedelser i haven
Vi har ikke noget velegnet sted til de krukker og planter, der ikke er så frostegnede. Sidste år tog jeg det lille oliventræ og mine to duftgeranier ind i husets køligste rum, men det kunne de ikke lide. De smed alle blade, men overlevede dog.
I år har jeg investeret i fiberdug, og i dag blev nogle af planterne så iklædt vinterfrakke. Det er utroligt, hvis den tynde dug kan gøre en større forskel, men nu bliver det afprøvet. Også den nyplantede blåskæg blev pakket ind.
Ellers har det været en slapperdag - lige bortset fra en gang tøjvask. Bl.a. med genhør med gamle cd'er. Især Tuxedomoons Desire. Den er fra 1978, men den holder minsandten godt.
Jeg prøvede at finde noget Tuxedomoon på YouTube, men lyden er altså ekstremt dårlig på det meste. OK, vores pc er ikke lige beregnet til at høre musik på, men alligevel. På denne med et af de rigtig gode numre - Jinx - er lyden dog hæderlig. Til gengæld er billedsiden fortænkt, synes jeg.
Hygge med venner
I går var vi tre kvinder på besøg hos en fjerde i Augustenborg, og om aftenen spiste vi på Propperiet i Sønderborg. Det er et rigtig godt spisested med masser af fisk. Jeg fik tilapia, som jeg end ikke kendte eksistensen af i forvejen. Enten den eller hele retten blev også kaldt "Nilens juvel". Jeg tror nu, det var fisken, også selv om vores fisk kom fra Asien.
Originally uploaded by pittigliani2005
I det hele taget har efteråret været i vennernes tegn, og det har været rigtig dejligt. De venner, vi spiste med i fredags, spiser vi regelmæssigt med. Vi fandt ud af, at det nok var den nemmeste måde at ses på, ingen af os behøver at stille an med noget som helst (endsige rydde op i den hjemlige bule...), og faktisk blev det sjældent til noget med at ses, inden vi fandt på det med at mødes i byen. Nu aftaler vi dato fra gang til gang, og det fungerer fint.
Ordningen anbefales andre fortravlede eksistenser.
torsdag den 13. november 2008
Læsning
Nej, hvor var det godt! 5 oplagte og vidende foredragsholdere var der. Og morsomme! Da Lone Kühlmann holdt sit foredrag, tror jeg, jeg lo 90% af tiden. Det er lang tid siden, jeg har moret mig så godt.
Et tydeligt bevis på, hvor godt det var, var, at jeg kun i få og korte perioder tænkte på de fine efterårsmotiver uden for vinduerne!
Jeg fik da også lyst til at læse en masse af de bøger, de snakkede om, men faktisk læser jeg - på trods af professionen - ikke ret meget, og jeg er meget slem til at falde i søvn, når jeg læser; men jeg fik i hvert fald masser af ideer.
Om aftenen var jeg igen til naturvidenskabeligt foredrag, denne gang om kulstof 14 datering. Ikke helt så spændende som myre-foredraget, eller også var jeg bare blevet fyldt op for den dag.
onsdag den 12. november 2008
Til lykke, Uzuri
Dette indlæg burde være bragt i går, men jeg havde lidt rigeligt om ørerne, såååå...
Den lille fyr på billedet er Uzuri, og i går blev han 6 år. Han blev den sidste killing, der blev født her hos os. D.v.s. "født her hos os" er måske lidt af en tilsnigelse, for faktisk blev han født ved kejsersnit hos vores dyrlæge.
Den store kat på fotoet er vores egen Djingiz. Han var på det tidspunkt 13 år og ikke specielt interesseret i de små kravl, men det var Uzuri da bare ligeglad med. Han elskede og beundrede Djingiz, og efterhånden overgav Djingiz sig, så de to fik noget særligt sammen. Heldigvis i nogle måneder, for det tog ret lang tid, inden vi fandt et nyt hjem til Uzuri.
Han blev en stor flot russerhan og bor i dag i Randers. Djingiz døde to år efter, 15 år gammel, og vi savner ham for resten stadig.
onsdag den 5. november 2008
Midtugestatus
Det har nu ikke været arbejde altsammen. I går var jeg til det tredje naturhistoriske foredrag på uni - denne gang om myrer, som jeg fra nu af vil betragte som nyttedyr (gælder ikke faraomyrer!!!). Jeg overvandt en grænse og spiste en myre (det var en vævermyre). Jeg spiser ellers ikke levende dyr, hvis jeg kan undgå det, og har derfor heller aldrig smagt en østers. Myren smagte ok - lidt syrligt, men uden tilberedning vil jeg nu ikke anse det ligefrem for en delikatesse.
Jeg har længe haft lyst til at prøve at fotografere i tåge, og jeg nåede lige et par skud mellem to møder i dag. Bare herhjemme på vejen, der var ikke tid til at finde et mere malerisk sted, men man ser da lidt tåge på billedet.
Det skal prøves igen, når jeg får bedre tid - og når det igen bliver tåget, men det sidste bliver nok ikke så stort en problem.
søndag den 2. november 2008
Operabio-nedtur
Når man selv har været lidt i filmbranchen har man imidlertid forståelse for den slags. Talrige gange har jeg selv stået med 100 forventningsfulde børn og med angst og bæven sat filmen i gang. De fleste gange er det gået godt, men aflysninger er forekommet :-( Man kan afprøve nok så mange gange, men det er, når der er publikum på, der gælder. De stakkels operatører havde min medfølelse.
Faktisk var Salome en af de forestillinger, vi ville have valgt fra, hvis vi ikke havde købt billetter til hele pakken. Ikke så meget, fordi det var Salome, men fordi Karita Mattila synger titelpartiet. Hun synger godt, men jeg har svært ved at abstrahere fra, at hun er 50 og ikke lige præcis nogen sylfide, når hun i partiet skal være svært forførende. OK, der er da nogen unge mænd, der tænder på ældre kvinder, men... Sidste år så vi hende i Manon, og det var helt sikkert den af forestillingerne, vi var mindst glade for.
Nå, jeg fik lejlighed til at tage endnu et alternativt biograf-billede, og vi kunne tage hjem og pleje vores dårligdomme (forkølelser!)