Vinterens strik

Egentlig burde man strikke til vinterbrug om sommeren og til sommerbrug om vinteren. Sådan fungerer det bare ikke, i hvert fald ikke for mig. Jeg har lyst til at strikke vinterting efterår og vinter og sommerting forår og sommer.

Vinteren 2025/26 har jeg strikket flere vinterting til mig selv. 

Først strikkede og filtede jeg et par orange vanter. Jeg blev så glad for dem, at jeg også  lavede et par i pink. De er beregnet til bilbrug, så de skal have gummidutter i håndfladen.

Jeg har ikke prøvet at filte før, så det var spændende, men det lykkedes fint. Garnet er Fivel fra Rauma, og opskriften er også fra Rauma. Den hedder Tovede turvotter og er på letforståeligt norsk.

Næste vinterprojekt var et trendy tørklæde med hætte. Dem har jeg set mange af i bybilledet i løbet af vinteren, og jeg kunne godt forestille mig, at jeg ville kunne lide at gå med sådan et.

Jeg brugte PetiteKnits Sophie Hood opskrift, men der er mange, der ligner, og garn fra lageret. Yak 50/50 fra Lang, købt i 2019 og som navnet antyder, består det af 50% yak, som ikke kradser. De sidste 50% er merino, som jeg håber også er kradsfrit.

Tørklædet blev lidt tykt og måske også lidt klodset i yakgarnet, men jeg tror, det bliver godt, når det igen bliver koldt.

Sidste vinterprojekt var endnu en ulden trøje til mig selv.

Jeg har længe gerne villet prøve at strikke en sweater med sadelskuldre, og bestemte mig efter mange overvejelser for Elevation Loop Sweater fra Other Loops. Garnet havde jeg købt på Mayflowers ophørsudsalg i Salling. Premium Georgina i en meleret gul farve, 80%uld plus lidt lyocell og hør.

Den blev strikket oppefra, så jeg kunne prøve undervejs, og jeg blev mere og mere betænkelig. Sadelskuldre klæder mig tydeligvis ikke. Nå, måske kunne jeg bruge det færdige klædningsstykke til hjemmebrug.

Helt færdig var jeg rimeligt utilfreds med værket, som ydermere kradsede. Lidt, men umiskendeligt. Jeg vaskede sweateren i håb om, at det ville blive bedre. Det gjorde det ikke - til gengæld voksede misfostret temmelig meget.

Jeg syntes også, at farven virkede blakket, til trods for, at alle mine garnbundter havde samme indfarvningsnummer. Hrmpff!!!

Alt taget i betragtning syntes jeg ikke, der kunne ske så meget ved at forsøge at filte trøjen lidt. Nu var det gået så godt med vanterne, så jeg brugte samme "opskrift". Det gik totalt anderledes denne gang. Sweateren kom ud af vaskemaskinen meget lille - vel en størrelse 3-4 år - meget tyk og i mærkelige proportioner. Jeg ved, at nogen bruger sådan noget tykt filt til bordskånere og andet, men jeg gider ikke selv forsøge mig med det, så nu bliver den givet til genbrug. 

Det positive: Garnlageret blev formindsket med over 1000 meter, som, når sandheden skal frem, ikke havde ligget i lageret ret længe. Men det kommer det så heller ikke til.

P.S. Jeg har tidligere skrevet, at Mayflower var gået konkurs. Det var de også, men de blev opkøbt og videreført af et andet firma. Man kan muligvis stadig købe Georgina garn. Jeg har dog fået lysten styret!