Oplevelser på Fanø

Indrømmet, dette indlæg kommer en del for sent, for det var i september, vi var på Fanø. Pyt!

Udover de helt oplagte oplevelser i naturen, på strandene og med dyrene, så er der også de kulturelle oplevelser.

I betragtning af øens størrelse er der forbløffende mange museer på øen. Nogle af dem ganske små som Lorentzens Butik og Sønderho Sprøjtehus, begge i Sønderho.

Til gengæld er Fanø Kunstmuseum, der også ligger i Sønderho, ret stort. Der er skiftende udstillinger, så vi besøger det altid. I år var der hele tre særudstillinger. 

Kina til Fanø var titlen på den ene. Meget fin og æstetisk udstilling med værker fra Kina i 1700- og 1800 tallet. Vi brugte lang tid på at kigge på teens, silkens, porcelænets og bomuldens vej fra råvare til de færdige produkter blev lastet på de store sejlskibe fra Europa og blandt andet fra Fanø.

Den anden udstilling var med værker fra museets egen samling. Den havde museet kaldt Besøg - venter besøg - får besøg - kommer på besøg, og det var især kvindernes rolle i et samfund, hvor de fleste mænd tit var på langfart, der blev belyst. Der var både glædelige gensyn, som med billedet nedenfor, og ting, vi ikke havde set før.

Her er det Sigvard Hansens "En Fanøkvinde venter Besøg" fra 1916. Selvfølgelig strikker vores fanøkvinde i ventetiden.

Den sidste udstilling var ikke den mindst interessante. The Society of Wild Life Artists er en forening af naturkunstnere. Nogle af medlemmerne havde været på et ugelangt ophold på Fanø og i den nordlige del af vadehavet, og det var der kommet nogle meget dejlige værker ud af.

Jeg kunne nok have købt de første 15 værker, men dels var der solgt en hel masse, dels kniber det med vægpladsen hjemme. Så jeg nøjedes med at kigge og nyde. 

Billedet ovenfor er af Ben Woodhams. Det er vadehavet ud for Nordby lystbådehavn, der har inspireret ham.

Fuglen er en rødben. Dem har vi også set ved Fanø.

Et andet museum, vi meget tit besøger, er Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling i Nordby. Ud over de faste udstillinger er der næsten altid en særudstilling, og i år var emnet fanødukker. Ud over de dukker, museet selv ejer, havde man lånt dukker fra private.

Der var dukker med alle de forskellige Fanø-dragter, som man i øvrigt kan udforske i museets dragtafdeling. 

Dukken her til venstre har arbejdstøjet på. Hun skal givetvis i marken. Det var naturligvis kvinderne, der stod for størstedelen af markarbejdet, mændene var som regel anderswo engagiert.

Min yndlingsdukke er afbildet nedenfor. Jeg synes, hun er så fin med sit lidt vejrbidte udtryk og med kjolen med fine sølvknapper. Til højre for hende sidder for resten en dukke i brudeudstyr.

En helt anden oplevelse var det, da vi med det gode skib Martha var på tur fra Fanø til Esbjerg Havn.

Til strikkebankoet i Sønderho havde handelsstandsforeningen meget gavmildt doneret 2 billetter til havnerundfart i Esbjerg Havn med Martha. Det var den allerbedste gevinst, syntes vi, og den vandt Dorthe! 

Vi er ret glade for havne, så de billetter faldt i god jord. Det var også rigtig sjovt, der blev undervejs fortalt på livet løs. Både sømandsskrøner (måske, man ved aldrig med skrøner) og facts om den store havn, der nu i en del år ikke har været en fiskerihavn  - der lugter overhovedet ikke af fisk i Esbjerg mere; til gengæld er det blandt andet Danmarks største havn for udskibning af havvindmøller. 

Det var ikke så let at komme til at fotografere, men et par fotos blev det da til: 

Sikkerheden er selvfølgelig vital for personalet i havvindmølleparkerne,
og på dette område er Esvagt eksperter. Her et af deres fartøjer.

En af flydedokkerne i havnen

Vi har nu været på begge de ture, Martha tilbyder, men jeg kunne godt tænke mig at få især havnerundfarten gentaget, så det gør ikke noget, hvis vi igen vinder billetter.