Af en eller anden grund har jeg aldrig været interesseret i Spanien endsige i at rejse til Spanien. Så hellere Sønderjylland.
Måske hænger det sammen med, at jeg ikke kan lide sproget. Jeg synes, det lyder, som om det bliver talt med en varm kartoffel i munden, og både fransk og italiensk er meget smukkere efter min mening.
Ikke desto mindre deltog vi i et heldagskursus om netop Spanien forrige lørdag, "En kulturhistorisk rejse gennem Spanien" var overskriften. Det var virkelig godt, måske især for ignoranter ud i emnet som mig.
Selvfølgelig kommer man ikke i dybden, når man skal forbi både arkitektur, kunst, litteratur og musik. Og som baggrund for det hele Spaniens historie bliver det en stor mundfuld, men jeg synes, vi fik et virkelig godt overblik.
Her er vi kommet til musikken: Paco di Lucia, John McLaughlin og Al Di Meola på scenen |
Spændende var det blandt andet at se nærmere på den spanske malerkunst. Jeg har aldrig været vildt betaget af Velasquez og Goya, men jeg fik faktisk et lidt andet syn på både dem og andre spanske malere fra ældre tid efter lørdagens forelæsning. De var mere nyskabende, end jeg troede.
Forelæsningen foregik på Matematisk Institut på universitetet. Det var også her, jeg første gang satte mine ben på Århus Universitet til en forelæsning med selveste Svend Bundgaard. Formodentlig var det i løbet af 3.g, at vi var på en ekskursion til universitetet som en del af den i øvrigt ikke særlig omfattende erhvervsvejledning.
Dengang leftede man ikke for de studerende for at få flere til at vælge netop deres fag. I løbet af en dobbeltforelæsning i matematik skrev Bundgaard 10 store tavler fulde - det var jeg meget imponeret af. Så vidt jeg husker, kunne jeg godt forestå, hvad der foregik, men tempoet var utrolig højt, og jeg fandt i hvert fald ud af, at jeg nok hellere måtte holde mig fra at læse matematik, som jeg ellers lidt havde overvejet.
På gangen uden for vores undervisningslokale hang flere billeder af Svend Bundgaard. Blandt andet dette fremragende foto. Stod der, hvem fotografen var? Det må jeg have kigget efter ved lejlighed |
Jeg er stadig ikke interesseret i at rejse til Spanien. Der er for varmt, og det er for langt væk, når man som jeg ikke vil flyve af hensyn til miljøet. Jeg mødte for resten en af mine gamle medkursister fra tysk til forelæsningen. Hun og hendes mand flyver heller ikke, men de har planer om at tage til Spanien med tog. Respekt!
Sønderjylland vender jeg derimod gerne tilbage til. Foreløbing har vi været til sønderjysk kaffebord i Den Gamle By sammen med Bodil.
Det var et fint arrangement, dog ikke med helt så mange slags kager, som et sønderjysk kaffebord egentlig skal bestå af, hvilket overhovedet ikke gjorde noget. Men man kunne drikke al den kaffe eller te og spise alle de kager, man havde lyst til, man blev fint betjent af et opmærksomt og venligt personale, og der var et glimrende lille foredrag om kaffebordets historie.
Et par af kagerne: Bismarcks-eg, der i 1920 blev omdøbt til kongestamme, og rugbrødslagkage. I baggrunden også boller og kringle |
Når sandt skal siges, var kagerne - bortset fra bollerne og kringlen - ikke lige min smag: For meget flødeskum og for lidt mørdej, men det var mere min fejl end kagernes. Jeg er sikker på, de var, som de skulle være. Og det forhindrede ikke, at vi hyggede os gevaldigt.
2 kommentarer:
Det er altid sundt at lære noget nyt, og det er tilsvarende fint måske at få aflivet et par fordomme.
Jeg er nu ret imponeret over den hastighed, de taler med i Spanien - det går heeelt vildt hurtigt!
Det er heller ikke mit foretrukne ferieland - dog holder jeg meget af Mallorca, som er en vidunderlig smuk ø.
Deres mad må de også gerne beholde for sig selv for min skyld, så langt hen ad vejen er vi vist ganske enige. Rent gastronomisk kan, efter min mening, kun få hamle op med Italien 😊
Men ... rugbrødslagkage får vi næsten hver gang vi er på Christies i Sdr. Hostrup, og den må jeg altså indrømme, at jeg heller ikke bryder mig så meget om - og mig, som ellers bare elsker kage!
Vi er helt enige med hensyn til maden, jeg er heller ikke meget for det spanske køkken. Det glemte jeg bare at nævne. Igen rager Italien og for mit vedkommende også Frankrig langt over.
Jeg troede engang, at jeg godt kunne lide rugbrødslagkage. Jeg elsker rugbrød, og jeg elsker kage, så rugbrødslagkage måtte da lige være sagen. Det er det så ikke, hvilket jeg har vidst i en del år, og især siden jeg fik den på Hattesgård på Rømø. Når jeg heller ikke kunne lide deres rugbrødslagkage, måtte alt håb være ude.
Send en kommentar