onsdag den 25. januar 2023

Strik i 2022

FAKTA

11684 meter strikket. 11852 m brugt, et enkelt projekt er strikket med dobbelt tråd. 
1955 meter er lageret formindsket med. Igen en lille nedgang i forhold til forrige år, men det er et ok resultat, synes jeg. 
2528 kr. har jeg brugt på garn og tilbehør, men jeg har solgt for 3567 kr. Jeg har vist aldrig haft overskud før, men det er også en følge af, at lageret bugnede, efter at vi i flere år ikke har været på det lokale julemarked på Elværket i Åbyhøj. Det var vi så heldigvis i 2022, og jeg var godt tilfreds med salget. Desuden har jeg solgt lidt privat, og der blev også solgt lidt på Kirppu, Jeg har også foræret en del væk, så nu er lageret igen overskueligt.
55 projekter blev færdiggjort. Det største var et Villapesupinnat sjal/tørklæde (godt 1200 m), som jeg strikkede som en gave.

Billedet er fra Dorthes og min stand på Elværket.
Det er godt nok mest Dorthes ting, man kan se, men kjolerne har jeg strikket


Villasupinnat-sjalet strikket i forskellige lækre garner fra A Knitters World
+ noget Rosy Green Wool. Merino, yak og silke.

Jeg var også med på Sophie's Scarf bølgen og strikkede adskillige af de små fikse tørklæder. 

Her er det mit eget af ren cashmere, som jeg faktisk godt kan have på, uden at det kradser og klør alt for meget.

Mette fra PetiteKnit har virkelig ramt plet med det tørklæde. På Ravelry er det simpenthen den opskrift, der i 2022 har resulteret i flest færdiggjorte projekter. Det er da sjovt, at det er en dansk opskrift, der har opnået det. Ravelry er jo et yderst internationalt digitalt fællesskab.

Jeg ville gerne lave flere Sophier. Det er simpelthen så dejligt at have med som rejsestrikketøj, men i betragtning af, at en stor procentdel af strikkerne har frembragt et eller flere Sophier, er jeg bange for, at markedet er ved at være mættet.

Med hensyn til planerne for 2022 er det ikke gået så godt. Ganske vist har jeg strikket det meste af en cardigan til mig selv, men jeg burde nok have fundet en opskrift, jeg ville følge fra start til slut. Jeg har ganske vist brugt en opskrift, men jeg har improviseret og ændret i opskriften flere gange og er netop nu nået til at skulle improvisere ærmekuppel strikket oppefra. Det havde nok været godt, hvis jeg havde prøvet det før, men det har jeg ikke, og det er et stykke tid siden, der er sket noget med den cardigan.

Jeg har heller ikke fået udgivet den opskrift, der stort set er færdig. Det er bare sjusk, og fordi jeg hellere har villet foretage mig andet. 

Begge dele skulle der gerne rettes op på i 2023. Derudover er det som sædvanligt planen at få mit lager formindsket, og det skal nu også nok lykkes. Men jeg ville også gerne have antallet af registrerede garner på Ravelry formindsket.

Det lagergarn, der er registreret, er opbevaret i 10 store plastkasser plus i min store strikkekurv plus i 2-3 ølkasser i vores hobbyrum. Desuden har jeg en del uregistreret garn. Tænk hvis alt det registrerede kunne være i plastkasserne! Jeg er bange for, at det er for stor en mundfuld til et enkelt år.

Til sidst et eksempel på en babyvest, som jeg lavede nogle stykker af i 2022.

Modellen er en blanding af en af mine egne designs og af en opskrift, hvor jeg har fundet detaljen foroven, der giver et optisk indtryk af, at vesten har små ærmer. Det har den ikke, der er ikke taget ud. Den yderste lodrette glatstribe er bare forskubbet. 

Gad vist om denne er salgbar. Den er jo gammelrosa! Der er en kraftig tendens til, at de unge mødre ikke vil iklæde deres poder kønsspecifikke farver - sagt med andre ord så skal de helst have beige, brunt, gråt tøj på. Det er altså for trist efter min mening.

3 kommentarer:

Ellen sagde ...

Det er altså lidt synd med den farveforskrækkelse, du nævner, men det er mit indtryk, at det er et storbyfænomen. Beklager, hvis det bare er en af mine fordomme, men de småbørnsmødre, jeg kender, er bestemt ikke bange for farver - heller ikke lyseblå og lyserøde.
At nedbringe lageret ... mon ikke det er enhver passioneret strikkers evigtgældende målsætning? Det er i hvert fald også min, og det lykkedes mig med hiv og sving at nå at strikke mere garn op i 2022 end jeg købte.

conny sagde ...

Hvor er den flot, den vest. Jeg venter et drengebarnebarn, og der ville jeg gerne have en anden farve end den ellers flotte lyserød. Men ideen med det optiske bedrag er rigtig god.
Jeg fører ikke så nøje regnskab med mit garn og mit strik, men da jeg har måttet anskaffe lidt flere kasser (altså også fordi jeg fik lidt flere reoler til rådighed), må jeg nok have udvidet lageret lidt - eller også har jeg bare flyttet garn fra mærkelige opbevaringssteder over i de mere organiserede kasser - kunne man håbe.

eKirsten sagde ...

Ellen, jamen selvfølgelig er der da en del, der ikke følger "sad nordic beige"-trenden. Der er nogen, der mener, at det er et spørgsmål om social klasse. Altså at det er overklassen, der er frontløbere for trenden, også i boligindretningen (skulle kunne ses i Bo Bedre. Jeg har ikke bladret pågældende blad i årevis, så det er ingen personlig erfaring), og så er der selvfølgelig en del, der følger efter.

Bedømt ud fra strikkebøger med babyopskrifter er jeg tilbøjelig til at tro, at der er noget om snakken. I mange af de bøger, hvor det er den beige bølge, der regerer, bruges der også meget lækre garner, silke, cashmere o.s.v. Altså dyre garner.

Det er så den ene side af det. Den anden er de bevidste mødre, der undgår kønsspecifikke farver. Dem bliver der helt sikkert flere af, og det kan godt ske, det mest er et storbyfænomen.

Og så er der da heldigvis en hel masse, der har deres egne meninger.

conny - Tillykke med det kommende barnebarn. Jeg ville heller ikke klæde en dreng i lyserødt. Om ikke andet så fordi alle så ville tro, at det var en pige. Og jeg er glad for, du kan lide vestemodellen.