onsdag den 22. januar 2020

Mit strikkeår 2019

FAKTA:
12403 meter strikket og samme antal meter garn brugt, da jeg ikke har strikket noget med dobbelt tråd.
10183 meter ekstra i lageret - UPS!!!
2644,64 kr. har jeg brugt på min hobby. 6021,64 kr. har jeg spenderet på garn, tilbehør, opskrifter og kurser - heraf over 1300,- kr. på tilbehør. Er strikkepinde og knapper virkelig så dyre? Til gengæld har jeg solgt færdigt strik for 3377,00 kr.

Største projekt var Esbjerg-tunikaen til mig selv. Jeg mangler at få syet en masse ender ind, at få den vasket og spændt ud, og måske skal der stadig justeres forneden - det ser umiddelbart ud til, at siderne er blevet for lange, men jeg tror, udspændingen kommer til at gøre en stor forskel. Garnet er mestendels Elvira fra Permin, en blanding af bomuld, silke og hamp, men jeg har også brugt et par andre kvaliteter. Dog totalt uden uld, så jeg håber på en kradsfri tunika.

Her er det foreløbige resultat:



Jeg kalder den i øvrigt Esbjerg-trøjen, fordi farverne og fordelingen af striberne er inspireret af en borerig i Esbjerg Havn.

Sea installer

Ellers har jeg brugt en del tid på udviklingen af to nye opskrifter, begge på pulsvarmere. Bitseren, der blev offentliggjort på Ravelry i marts, og Felimus, der først var helt klar her i januar.

Bitseren blev en øjeblikkelig succes, og da opskriften i juli blev valgt som månedens strik i en speciel pulsvarmer-gruppe på Ravelry, tog succesen ekstra fart. Jeg er også selv vældig tilfreds med dem, de har en udpræget god pasform. Felimus går det lidt langsommere med. Foreløbig har godt 100 "favorittet" opskriften.

Denne lille pigetop, som jeg fandt opskriften til i Maries Ideer, strikkede jeg et par stykker af i ren bomuld.

De lå højt på tilfredsheds- skalaen, jeg synes, farven er helt perfekt til modellen.

I det hele taget har jeg været glad for flæser i år. Jeg har også brugt flæser på adskillige pulsvarmere.

Jeg blev så glad for opskriften Vitelottes, at jeg strikkede en masse af den model med diverse variationer, og den med flæserne var den, jeg var allermest tilfreds med. De blev vist alle strikket i uld/silke blandinger, de viste er i Blackhill's SilkWool.

De lyseblå uden tommel er lidt improviserede. De er strikket af noget af det lækre og meget dyre Hamborg-garn, SnailYarns Silky Linen Fingering, der er en blanding af alpaca, silke og hør. Jeg har ikke kunnet nænne at sælge dem. Endnu! Jeg har stadig nok af garnet til endnu et par pulsvarmere, så mon ikke de kommer til verden i 2020.




3 kommentarer:

Ellen sagde ...

Dine pulsvarmere er søde, og jeg strikkede nogle til mig selv for få år siden - med perlemønstre i og det hele - men jeg har konstateret, at jeg ikke bruger dem. Går du med dine? Jeg endte med at forære dem væk.
Du har købt endnu mere garn end jeg har - det dulmer lidt på min halvdårlige samvittighed, men jeg overholdt dog mit løfte til mig selv om at strikke mere op, end jeg købte, så jeg må også gerne pudse glorien lidt :-)
Du sælger pænt meget, synes jeg ... jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal sælge - eller rettere sagt hvilke medier jeg skal gå igennem.

Ellen sagde ...

PS: Strikkehæfter du ikke? Jeg ville gå død i så mange endehæftninger!

eKirsten sagde ...

Ha ha, så er mit store garnindkøb da godt for noget - ud over at holde mit shoppinggen intakt. Jeg strikkehæfter ikke, for jeg synes, det bliver pænere. når jeg gør det på anden måde. Jeg strikker så heller ikke så meget flerfarvestrik.
En lille smule af mine produkter bliver solgt via bloggen. Også lidt til familie og venner, der skal bruge gaver, men allermest på markeder, det var mellem 2500,- og 3000,- i 2019. Så meget er det langt fra hvert år, men i 2019 var bl.a. mine pulsvarmere meget populære. Jeg går "altid" med mine, i hvert fald i lidt mere end vinterhalvåret, og jeg har i alle farver, så jeg kan altid finde nogle, der matcher den øvrige påklædning. Jeg kan bedst lide, når de ikke er for tykke, og så skal de sidde tæt uden at flapre. Til gengæld bruger jeg sjældent handsker og i hvert fald ikke, når vi ikke har mere vinter end nu.