Det er mærkværdigt, at man kan have ferie, når man er pensionist, men det er altså ikke løgn, at efter gymnastikken i går faldt skuldrene ned, og roen bredte sig i maven. Nu skal der samles op og lades op.
I år har jeg haft hele to julekalendere. Århus-kalenderen er en gentagelse fra sidste år. Hver låge indeholder et eller andet, som er sponseret af diverse foretagender, der så samtidig får gjort reklame for sig selv. Jeg havde aldrig før været på den bar, der havde givet en cocktail, men det kan godt være, jeg kommer der igen, for der var hyggeligt, og cocktailen var god.
Den anden kalender er en rom-kalender:
Den indeholdt ud over de to rom-glas 24 små flasker rom fra 24 forskellige lande. Vi har ikke glemt vores rom en eneste dag - de rigtige flasker var også med i København.
Jeg har altid sagt, at den bedste rom var den, jeg lige var ved at drikke. Det gør jeg ikke mere! Vores kalender har for alvor vist spændvidden fra det udrikkelige (i går) over det jævnt kedelige til det sublime. Det har været rigtig sjovt og er jo ikke slut endnu.
Vi har for resten også smagt Christmas pudding i år, da vi var til julehygge hos nogle af vores venner. Jeg har ikke smagt Christmas pudding før, og det må vel være på høje tid, når man er 70. Manden i huset havde lavet en Dorthe-venlig af slagsen, altså uden mandler og nødder. Den blev flamberet i rom, og den smagte godt. Tak for den oplevelse, Niels!
1 kommentar:
Uhmmm, Christmas pudding er godt - og med brandy butter er den endnu bedre :-)
Jeg synes det er fint, at du kan holde 'ægte' juleferie som pensionist ... det er et godt bevis på min påstand om, at vi så absolut ikke har "ferie hver dag", som visse ikke-pensionister stædigt påstår.
Send en kommentar