I denne uge står kandidaterne til ugens træ i kø, så måske kommer der en del to, men foreløbig er det denne kastanje (heste-, altså), der får æren.
Den står sammen med flere andre artsfæller i Klostergade i Århus ved muren til Vor Frue Kloster og den lille parkeringsplads i gaden. Det er træer, jeg tit har frydet mig over.
Det flotteste står nærmest ved Klostertorvet, som netop nu er ved at blive renoveret, så der er en masse rod omkring netop det træ. Jeg valgte at fotografere et andet, og heldigvis kan man ikke se rodet i baggrunden så tydeligt på fotoet som i virkeligheden.
Ikke alle kastanjerne har det lige godt. Jeg er bange for, at nogle af dem desværre er blevet ramt af kastanjesyge. Men en del ser ud til at have det helt fint, og lige nu er de ved at springe ud.
I mandags kunne man i Politiken læse, at man i København har udpeget en hel masse "ikoniske træer". Det betyder blandt andet, at de ikke uden videre må fældes. Bare man nu husker at fortælle bygherrer og entreprenører, at de ikke altid lige kan gå i gang med motorsaven.
Jeg blev så glad, da jeg læste det. Alene det fakta, at der er nogen, der bekymrer sig om byens træer og tager dem alvorligt, er glædeligt. Hvor ville jeg dog ønske, at der var en lignende politik i min kommune, men måske spreder ideen sig. Læs den gode artikel her.
Kastanjetræer er dejlige træer. De er smukke i udspring. De er også smukke, når de blomstrer.Jeg er så gammel, at jeg kan huske kastanjerne på Rådhuspladsen i København. De var af den art, der havde lyserøde blomster. Jeg kan også huske sangen "Når kastanjen står i blomst på Rådhuspladsen". Når den gjorde det, var det forår og tid til at forelske sig.
Kastanjer er smukke hele sommeren med deres fligede blade, og de giver en dejlig skygge.
Og så er kastanjerne - altså frugterne - sjove og smukke, selv om de ikke kan spises. Hvem har ikke leget med kastanjer? Jeg har i hvert fald. Min morfar og mormor havde i min barndom en gård ved Assens, og en lille kastanjeallé førte op til gården. Det var altid en fest at finde kastanjer i alléen om efteråret og at lave dyr og andet af dem bagefter.
Jeg finder stadig kastanjer om efteråret, men nu bor de bare i min lomme.
P.S. Man kan for resten også farve med kastanjeblade. De giver gulbrune til brune farver afhængigt af bejdsningen. Jeg har et sjal, som jeg i sin tid lavede til min mor, hvor en af farverne er brun farvet med kastanjeblade.
2 kommentarer:
Vi har et kastanjetræ i Sverige, så hvis det er sprunget ud, skal jeg da lige have friske, nye blade med hjem og prøve at farve med. Hvilken bejdsning giver den brunlige farve?
Nogle steder afføder det ret store bøder, hvis man fælder træer, der er 'fredede'. Fx ved jeg et sted, hvor det kostede entreprenøren 20.000 kroner pr. træ, han fældede, fordi det stod i vejen for for ham. Det skal lige siges, at han vidste (og havde accepteret), at han skulle lade dem være, men han havde nok ikke fået at vide, hvad det ville koste ham ikke at parere ordre :-)
Umiddelbart lyder 20.000 som mange penge, men gad vidst om det også er det for entreprenøren. Måske har han lavet en cost-benefit analyse, inden han gik i gang med at fælde. Men hvis han fældede mange, løber det selvfølgelig op.
Jeg skal prøve at finde mine gamle farveprøver frem (de var ikke lege der, hvor jeg troede, de var) for at finde ud af det med bejdsen.
Send en kommentar