Glædelig risengrød

Jo ældre jeg bliver, jo gladere bliver jeg for grød. Jeg har nu altid godt kunnet lide risengrød, men repertoiret er blevet udvidet. Havregrød, flerkonsgrød, hirsegrød blandt andet .

På caféen Grød kan man få adskillige slags grød, men når det er den 24. plus alle dage fra slutningen af november og frem til jul kan man også få risengrød, og den er ydermere rigtig god.

Helt klassisk med kanelsukker og smørklat, men jeg tror risene er en mere smagfuld art end de helt glatpolerede, og sandsynligvis er grøden også lavet på havremælk. Jeg elsker den, men hvis jeg når endnu et besøg inden jul, vil jeg prøve den med kardemommesukker på i stedet.

Der er ikke så mange steder i Århus, man kan få grød. Hos Emma Emma (ja, det hedder stedet altså) kan man få en fantastisk lækker grød på sorte ris. Jeg kan bare ikke klare lydniveauet i caféen, så jeg har måttet indstille mine besøg der.

Støj er ikke noget problem i Moccacity, og der kan man få øllebrød, der er endnu bedre end risengrøden

Den er ikke så blog- og Instagramegnet, men den smager skønt lavet på meget groft brød og serveret med flødeskum, valnøddekerner og en eller anden slags syltetøj. Hvis man - jeg - er heldig er det enten blomme eller stikkelsbær. 

De havde også en glimrende øllebrød på caféen Frida, og i begyndelsen, jeg kom der, havde de også hirsegrød, men det er altsammen en saga blot. Frida lukkede til min store ærgrelse for et års tid siden.

Til gengæld har jeg opdaget, at man kan få grød på Emmerys. Det er ikke noget, de reklamerer med, den står ikke på nogen af de tavler, der er i kaffebarerne. Men den er på menukortet, som jeg var heldig at finde en gang i efteråret. Det er en flerkornsgrød lavet på havre, boghvede og flere andre kornsorter, og så er der bær i. Nogle af dem er ret syrlige, så det er godt, man får lidt af deres hjemmelavede mysli med også til at afbalancere syreniveauet.

Den smager godt og er særdeles mættende, skulle jeg hilse og sige. Jeg håber, de bliver ved med at have den, men jeg har aldrig set andre spise den, og de beholder den nok ikke på menuen for min skyld. Måske skal jeg sætte min lid til københavnerne.

Når jeg ikke regner de mange steder, der har chiagrød, som jeg opfatter mere som dessert end som grød, med. så kender jeg ikke flere grødsteder her i byen. Det er altså ikke ret mange!

Hjemme får vi altid havregrød, som måske snarere er en flerkornsgrød, om morgenen, når vi altså ikke skal noget andet. Jeg spiser min med kefir, nøjagtig 5 mandler/nøddekerner og så får vi også frugt til. Den bliver ikke foreviget, tre kedelige grødbilleder på være nok.

P.S. Også glædelig vintersolhverv!

Den forbudte farve

Jeg har næsten lige fået denne lille babytrøje gjort færdig. Det vil sige, selve trøjen har været færdig et stykke tid, men broderiet har manglet. Det er mit første forsøg med sashiko broderi. Sjovt at prøve!

Trøjen blev færdig til vores lokale julemarked på Elværket, men det kunne jeg have sparet mig. Der var knap nok nogen, der kiggede på den.

Årsagen er nok, at trøjen er gammelrosa, en aldeles politisk ukorrekt farve. Ingen mor vil iklæde sit barn det mindste lyserødt. Guderne forbyde, at nogen skulle kunne anklage dem for at indoktrinere deres små døtre til at være hunkønsvæsner. Så hellere intetkøn i gråt, brunt og beige i alle afskygninger. Jeg synes, det er hysterisk.

En mor sagde endda om en af Dorthes trøjer med lyserøde striber, at datteren jo ville elske den, men...

Også bedstemødrene er blevet opskærpet, at lyserødt er totalt tabu, og kun en tåbe frygter ikke svigerdøtre. Der fandtes engang svigermorvitser, nu om dage bør det vist være svigerdattervitser i stedet ;) 

Drengene skal naturligvis også helst gå i "trist nordisk"-kulører, men farveskalaen er dog udvidet med noget blåt og grønt, og fædrene er ikke helt så godt afrettet som bedstemødrene, så de kan godt finde på at skeje lidt ud. Og pigerne tager revanche, når de selv begynder at købe deres tøj, så kan der pludselig komme endog rigtig meget lyserødt i garderoben. Lige indtil de selv bliver mødre, altså

Julemarkedet var lidt et flop i år. Ærlig talt var der ikke særlig mange besøgende. Måske er folk ved at være trætte af julemarkeder - det er jeg lidt selv - eller måske var der ikke lavet ret meget reklame for det. Det var i hvert fald ikke vejrets skyld. Vi solgte da nok til, at det kunne betale sig at være der, men der er også meget til overs til velgørenhed. Det er også ok, men det er lidt kedeligt at sidde i standen, når de besøgende udebliver.

Til gengæld var det sjovt at være til "Tønderings Laboratorium" i Charlotte Tønderings garnforretning i søndags. Det gik simpelthen ud på at nørde garn. En masse garnkvaliteter var stillet frem, og man kunne afprøve dem lige så tosset, man havde lyst til. 

Jeg lavede blandt andet de tre små prøver på billedet i garn, som jeg måske, måske ikke, kan holde ud at gå med, og som jeg ikke har strikket i før. Den nederste er strikket i Norli Woorli in Love, 80% merino og 20% cashmere. Den midterste er Pascuali Cashmere 6/28, 100% cashmere og den øverste er 1 tråd Pascuali Cashmere Lace, 100% cashmere og 1 tråd Ito Kinu, 100% råsilke. Ved nærmere eftertanke har jeg strikket i de to sidste, men ikke sammen.

Nu skal de for alvor afprøves. Jeg regner med at stoppe dem i bh'en én efter én, for mon ikke det så bliver afsløret, om de kradser. Det kunne være sjovt, hvis jeg kunne lave noget til mig selv i noget af alt det lækre garn, der findes. Især nu, hvor jeg vil holde igen med babystrikket.