Her er stakken:
Det gennemgårende tema er Østtyskland. Som barn, ung og ung voksen var der for mig to tysklande: Vesttyskland og DDR - Den Tyske Demokratiske Republik. Sådan var verden bare, og det kom som en kæmpeoverraskelse for mig, da muren lige pludselig faldt i 1989.
Det er helt sikkert den historiske begivenhed i min levetid, der har gjort størst indtryk på mig.
Der er så mange aspekter og problemstillinger både før og efter murens fald, som jeg stadig ikke forstår til bunds. Det er spændende at bore i.
Den nederste bog i stakken er ikke den mindst interessante. Den er skrevet af Tove Fleischer og hedder Kærlighed i kommunismens tid. Forfatteren er dansker, men emigrerede i begyndelsen af 80erne til DDR for at blive gift med sin østtyske kæreste. Familien boede i Leipzig til de kort før die Wende, som det hedder i Tyskland, flyttede til Danmark, og det er primært den tid, Tove Fleischer fortæller om. Interessant, tankevækkende og dejlig nuanceret. Der er ikke noget, der er kun sort eller kun hvidt. Man får fortællingen om, hvordan det var at leve bag jerntæppet fra én, der virkelig har oplevet det og ikke bare på en ferie eller studieudveksling.
De to næste i stakken er begge romaner med et spændingsmoment indbygget. Fælles for dem begge er også, at de beskæftiger sig med Stasi og Østtyskland både før og efter murens fald. Land i datid er skrevet af Jesper Bugge Kold, Beskyttelseszonen af Henrik Andersen. Jeg kunne nok bedst lide den første, men begge er værd at læse.
Den øverste Nachwendekinder af Johannes Nichelmann fik jeg i julegave. Nachwendekinder er de børn, der blev født i Østtyskland lige før eller lige efter murens fald. Deres familier har rødder i DDR, landet der ikke eksisterer mere, og det præger børnene. Det gør "Den store tavshed" også - altså at der i mange familier aldrig blev talt om DDR-tiden.
Jeg er ikke færdig med bogen endnu, det går noget langsommere, når det er på tysk, men indtil videre er den interessant og godt skrevet.
2 kommentarer:
For mange af os står DDR nok bare for frygt, grå betontristhed, fattigdom, mangel på næsten alt og ingen mulighed for at se verden udenfor landets grænser - medmindre man tog østpå.
Det er forhåbentlig mere nuanceret end det, men jeg havde ikke selv fundet på at læse mere om hvordan det var.
For mange stod det også for tryghed: Arbejde til alle, pasning af alle børn og uddannelse, gode sundhedsordninger m.v. Det forsvandt for mange med murens fald. Der var heller ikke mangel på alt. Der var ingen, der sultede efter de første hårde efterkrigsår, hvor der var mange steder i Europa, hvor folk sultede. Der var OGSÅ frygt og grå beton.
Men prøv at give Tove Fleischers bog en chance.
Send en kommentar