Jeg var ellers så forelsket i garnet, da jeg fandt det, blødt og blankt og i flotte farver, og jeg synes også, tørklædet blev flot. Men det kradser!
Allerede mens jeg strikkede, fik jeg en mistanke, for mine øjne blev irriterede, formodentlig af de små hår, der blev frigjort under strikningen. Jeg strikker af samme grund aldrig med mohair og heller ikke med alpaka, og derfor var jeg også for dum, da jeg købte garnet, for det er Llama Silk fra Järbo, 70% lamauld og 30% silke. Alpakaer er immervæk også en slags lamaer.
Ganske rigtigt: Da jeg tog tørklædet på, fik jeg det øjeblikkeligt af igen. Jeg vil se, om jeg kan bruge det uden på en vinterjakke, og ellers må det i gavekassen.
Mon ikke jeg har lært det nu? Hvis jeg skal strikke tørklæder til mig selv, skal det være i bomuld, hør eller andre plantebaserede garner, og silke må vel også være ok. Det vil sige, jeg har faktisk et bundt angora - ikke fra kinesiske kaniner, men fra kaniner, der med sikkerhed har haft det godt - som jeg egentlig også havde tænkt mig skulle forvandles til et tørklæde. Gad vidst om det er kradsfrit?
Mønsteret er for resten fundet på Ravelry. Det hedder Villapesupinnnat, og designeren er Pirju Lakkapää. Jeg har som sædvanligt forholdt mig ret frit til opskriften, men det bliver man faktisk også opfordret til.
2 kommentarer:
Tak for tip - jeg har nu downloadet opskriften :-)
Det er nemlig et rigtig pænt sjal, og jeg kan godt forstå, at du faldt for det.
Det er synd, at du ikke kan tåle uld - det er jeg glad for, at jeg kan, med alt mit plantefarvede garn!
Det var netop grunden til, at jeg i sin tid holdt op med at plantefarve.
Send en kommentar