Ugens træ - uge 25

Ugens træ - eller træer denne gang - er en gruppe træer, jeg kigger rigtig meget på. De står nemlig på den ydre ringvej i Århus over for det busstoppested, jeg bruger tiest.

Det drejer sig om nogle store ahorn. Træer i deres bedste alder, forestiller jeg mig. De er flotte hele året.

Bag trægruppen ligger et enkelt parcelhus, og vi hørte tilfældigt - netop ved stoppestedet - at det er blevet solgt, og der skal bygges nyt på grunden. I det hele taget bliver der bygget rigtig meget langs ringvejen i denne tid.

Jeg håber meget, træerne bliver sparet, længere nede ad vejen er en masse træer allerede blevet fældet.

Området har indtil nu været rimelig grønt, og det tager altså mange år for et træ at vokse sig så stort. De kan ikke bare erstattes. Jeg frygter det værste, for jeg har indtryk af, at det udelukkende er pengene, der regerer ved byplanlægningen her i byen i disse år, hvilket tydeligt ses på nogle af de nybyggede områder.

Men indtil videre kan jeg tage bussen og kigge på de imponerende ahorn.

Nyt strikketilbehør

Jeg er begyndt på bestilling at strikke en cardigan til min søster. Det skal være en Hitofude, og garnet skulle være sort bomuld, hør eller silke eller en blanding.

Sidste år på Garnstafetten i Århus var jeg heldig at få noget Setalin - halvt silke, halvt hør - fra BC Garn til en meget rimelig pris. Jeg har lavet strikkeprøve for et godt stykke tid siden, men har så haft andre uopsættelige projekter, men nu er der tid til Ingers cardigan.

Da jeg lavede strikkeprøven, opdagede jeg, at garnet smitter ualmindeligt meget af. Mine hænder blev temmelig sorte efter bare et kort stykke tid, og jeg var bange for, at garnet også ville smitte af på mit tøj.

Jeg har derfor fremstillet et nyt og noget usædvanligt tilbehør: En heldragt. Eller fremstillet og fremstillet - jeg har bare klippet tre huller i et udtjent dynebetræk:

Jeg føler mig lidt som en tjenerinde i et græsk eller romersk tempel, og "dragten" fungerer helt efter hensigten.

Ugens træ - uge 24

Da jeg så dette træ, regnede jeg med, at det var et haveprydtræ, som jeg ville få svært ved at få identificeret.

Jeg tog fejl. En søgning på "lange rakler" gav resultat, og jeg er ret overbevist om, at træet er en vingevalnød.

Jeg tror ikke, at jeg overhovedet vidste, der var noget, der hed en vingevalnød. Det ved jeg så nu.

Jeg har desuden fundet ud af, at vingevalnød voksede i Danmark i tertiærtiden. Man har nemlig fundet vingevalnød-fossiler i brunkulsforekomsterne i Jylland. Den er da også med i Træer og buske i Danmark, men jeg kunne ikke genkende den på bogens illustrationer, så jeg var nødt til at ty til nettet.

Facitliste - første del

Jeg har været ude at kigge på nogle af de træer, jeg ikke kunne identificere i vinter. Her kommer første del af facitlisten.

Ugens træ i uge 5 viste sig at være en kastanje. Hestekastanje, altså.

Bladet, jeg også havde fotograferet, stammede ikke fra træet på billedet, men fra en ægte kastanje, der vokser lige i nærheden.

I uge 7 havde jeg valgt et nyplantet vejtræ.
Det viste sig at være en ask, og det er de øvrige træer i samme kryds for resten også.

Jeg troede egentlig, ask blev for store til at være villavejstræer, men der er mange af dem her i Åbyhøj.

Træet i uge 10 med den flotte silhuet i sneen er også en ask.

Endnu en flot træsilhuet i uge 11 har jeg identificeret som en
avnbøg. I hvert fald tror jeg, det drejer sig om avnbøg.
Silhuetten var mere spændende uden blade, synes jeg.

Endelig også en præcision:

I uge 2, hvor jeg havde valgt en eg, troede jeg - bedømt på de visne blade -  helt sikkert, at det var den almindelige stilkeg, men det har vist sig at være en rødeg.

Måske er den i virkeligheden lige så almindelig som stilkegen?

Ugens træ - uge 23

Så er den gal igen. Hvad mon det her er for én? Bladenes sølvgrønne farve tiltrak sig opmærksomhed, træet formelig lyste!

Glad blev jeg, da jeg så den hvide stamme, for så måtte det jo være endnu en birk. Bladene kunne også godt ligne birkeblade. Vel hjemme fra min morgentur konsulterede jeg træbogen for at finde ud af, hvilken interessant variant af birk, det måtte dreje sig om, men oh ve! der var ingen birke, der havde sølvgrønne blade.

Om igen. Efter granskning af bogen og en del roden på nettet er jeg ret overbevist om, at det drejer sig om en poppel, og muligvis er det en landevejspoppel, også kaldet canadisk poppel. Jeg så et enkelt sted, at den godt kunne have hvid stamme.

I maj kørte vi forbi et sted, hvor der var et stort bronzefarvet læhegn. Det har sandsynligvis også været landevejspoppel, og det så helt fantastisk ud. I det hele taget er poppel-læhegn smukke, også om efteråret.

Jeg læste mig frem til, at der findes utallige poppel-arter, som ydermere gerne krydser sig, så det er ikke let at finde ud af arterne.

Ugens træ - uge 22

Jeg er mildest talt dårlig til at kende træer. For eksempel har jeg svært ved at kende forskel på ask og røn. Når det drejer sig om store træer, er det dog næsten altid en ask, og det gælder også træet på billedet, der står i Åby Biblioteks lille park.

På denne årstid er det nemlig ikke svært at afgøre, om det er det ene eller det andet. Dels har rønnen de hvide blomsterklaser, dels har asken også frugter, og endda ret iøjnefaldende.

Det var værre at fotografere frugterne, for de bevægede sig hele tiden lidt, selv om der bare var en smule vind. Mit bedste forsøg ses her.

Alle steder står der, at ask er let at kende på "de sorte knopper", men det er vel før løvspring?

Nu, hvor jeg har læst om asken, tror jeg, jeg godt kan kende den. I hvert fald et stykke tid. Og mens der er blade på.