Rosentid

Der er så mange smukke roser i år. Billederne viser bare to af en hel masse, jeg så på en tidlig tur i byen. En af mine venner mener, det måske er den sort, der hedder Peace.

Mit eget forhold til roser er ambivalent. Jeg elsker udseendet og duften, og jeg hader tornene.

I vores blå have har vi en enkelt, en Rhapsody in Blue.

I skumringen ser den næsten blå ud, om dagen er den unægtelig rødlilla. Den dufter vidunderligt, og den har masser af torne.

Vi har også én i hækken. Det er min haderose, for den skal aldeles ikke være i hækken, men det er den ligeglad med.

I forhaven har vi også et par stykker, bl.a. en New Dawn, der af og til er ved at tage magten fra mig, for den gror mildest talt godt. Den dufter også dejligt, og selvfølgelig har den torne, men ikke så mange igen. Heldigvis, for den skal tit beskæres.

Roserne på billedet duftede i øvrigt næsten ikke, så det er nok alligevel ikke Peace. Den skulle vist dufte.

Citater om katte #36

Katte er født med at kunne læse og endda på en meget beundringsværdig måde. Katten læser nemlig med bagdelen; vil den læse avis, sætter den sig simpelthen på den. Jeg må så vente, til den løfter bagdelen et øjeblik, så jeg kan bladre til en ny side for den.
Midas Dekkers



Nogle af vores katte har også kunnet læse med maven. I hvert fald Lilit, men på billedet er det Sarantoya, der læser med rumpen.
Hun gør det i øvrigt ikke mere. Hun er den mest intelligente kat, der nogensinde har levet sammen med os, og måske mener hun, at hun er så klog nu, at hun ikke behøver læse avis mere.

Billedet er taget på hendes 9 års fødselsdag.

Årets garnstafet

I Garnkistens hyggelige gårdhave var der både vand og kirsebær til kunderne
og masser af opskriftsbøger til en billig penge. Og andre fotografer end mig.

I den forløbne weekend var der nok en gang Garnstafet i Århus. Denne gang deltog 8 garnbutikker. Tilsammen dækker de næsten hele det danske udbud af garn.

Lørdag havde jeg andet på tapetet, så jeg måtte nøjes med at deltage søndag. Det betød, at selv om vi startede i Yarnfreak, havde de solgt al den Engleuld fra Tusindfryd, der var på tilbud. Jeg fik følt på den nye kvalitet Engleuld, der er ren merino i modsætning til den gamle, der var en blanding af merino og alpaca, og desværre er den nye noget mere ordinær, synes jeg. Den bliver jeg ikke afhængig af.

Opskrifter i kurve og roser ved stakittet.

Ud over Engleulden, der altså var udsolgt, havde jeg kun planlagt et enkelt køb, nemlig noget blød bomuld, for nu vil jeg også med på karkludebølgen.

At det er en bølge, er sikkert og vist. Alle de steder, hvor de havde nogle af hefterne om strikning og hækling af klude til salg, var der stor interesse for dem. Jeg bilder mig ind, at jeg godt kan finde ud af at strikke nogle fine klude uden opskrift. Og ellers er der nok nogle opskrifter på nettet.

Ergo nøjedes jeg med garnet. Det var ikke var på tilbud, men alligevel fik jeg 300 g for under 100 kr. Billigt, men der er mange meter, så nu har jeg nok igen indkøbt flere meter i årets løb, end jeg har brugt. Hmmmm...

Det var ikke kun lokale, der var til Garnstafet. Vi stødte bl.a. ind i nogle fynboer, som ikke var imponerede af konceptet. Fynboer mener vist altid, at alt fynsk er bedre end alt andet, og de kendte i hvert fald en garnbutik nær Odense, der havde alt det garn, de havde set undervejs, og mere til.

De kan ikke have kigget så grundigt. Hjemme igen fandt jeg den pågældende butiks hjemmeside, og den imponerer til gengæld ikke mig. Jeg håber da, der er mere i den fysiske butik end i webbutikken, for ellers kan jeg nævne de første 10 garnfirmaer, der er repræsenteret i Århus, men ikke i den fynske butik. Ydermere mange af de firmaer, der efter min overbevisning producerer de bedste garner. Så det bliver ikke til nogen udflugt til Fyn i anledning af kendskab til en ny garnbutik.

Vi nåede alle butikkerne minus én, Så var det hjem og smække de flade fødder op og sende pindene på arbejde.

Fløjet fra reden

Vores solsorteunger har forladt reden. Vi har ellers haft vældig fornøjelse af at se de to voksne komme med mad og høre ungernes ivrige tiggen.

De voksne havde placeret reden højt oppe på en lille hylde, der er i anden sals højde lige under sternen på vores hus. Jeg var noget bekymret for, hvordan ungerne skulle klare den første flyvetur.

Nu er de altså fløjet ud, og i hvert fald én af dem har klaret turen.

Den sad i lang tid på stakittet og rørte sig næsten ikke, mens Dorthe fotograferede - selv sad jeg på det tidspunkt i frisørstolen.

Held og lykke i livet, små væsener!


Vi har også tit besøg af hr. dompap i denne tid. Når vi sidder i skyggen foran huset, afslører dens bløde fløjtetone, at nu er den i foderhuset.

Jeg fik et ikke særlig vellykket foto af den i dag, men dompappen er nu altid smuk, selv på ikke vellykkede billeder.

Mon ikke fru dompap holder hus i deres rede? Det håber jeg.

Sommer - sol og skygge

Når det er sådan et forrygende sommervejr, som det er i øjeblikket, opholder jeg mig helst i skygge. Jeg kan ikke rigtig tåle solen, får soleksem (også selv om jeg fedter mig ind i faktor 30) og får også let hovedpine. Men i skyggen har jeg det fint.

Andre lader sig gerne bage selv i de varmeste timer. Forleden gik jeg en tur i nabolaget, og på en af vejene i området er der stort set ikke nogen træer, og dermed heller ikke nogen skygge. Jeg vælger en anden rute næste gang.

Jeg blev dog belønnet, for jeg så turens eneste kat på netop den vej. Den lå fornuftigvis i skyggen - den kunne heldigvis nøjes med noget mindre end et træ. Den kiggede søvnigt på mig og lagde sig så til at sove igen.

Sarantoya sover også dagen væk, når det er så varmt. Først når det bliver aften, kommer der liv i hende.

Vi har været lidt bekymrede for hende, men det er der vist ingen grund til, for når vi tænker efter, ved vi godt, at sådan er det hvert år i varme perioder.

I går kørte vi en tur til Skagen, og da kunne vi faktisk godt have brugt lidt mere sol, for det var en ret kølig vind, der kom ind fra syd.

Knud var med sammen med sin nye storesøster Krista. Det var første gang, de var på tur sammen. De to ænder på vores spisested passede præcis til en ridetur for miniaturebamser.

På vejen til Skagen var vi på Yrsas anbefaling i Cloostårnet i Frederikshavn. Tænk, at vi aldrig har hørt om det før. Det er ellers værd at køre efter - sikken en udsigt! Der var stadig en let morgendis, så vi havde besvær med at finde Læsø - måske fandt vi den, måske ikke, men vi fandt med sikkkerhed både Råbjerg Mile, Rubjerg Knude Klit, Sæby Kirke og Det Grå Fyr i Skagen.