|
Flórez på plakaten med reflektion af rådhustårnet |
I går sang
Juan Diego Flórez i Musikhuset, og vi var blandt publikum! Han er en af vores yndlingstenorer.
|
Så er det lige ved... |
Og han
var god. Ja, sådan set var han fantastisk! Han synger så klart og ubesværet, behøver overhovedet ikke at presse stemmen, selv om han synger masser af de helt høje toner.
Det er altså noget af et scoop fra Musikhusets side at have fået ham til byen. Hans Europa-tour indbefatter også koncerter i Paris, London, Liege, Berlin, Rom, Wien og Salzburg. Fornemt selskab, må man sige.
Flórez er ikke en spradebasse på samme måde som Roberto Alagna, men han er lige så charmerende på
sin måde og havde ingen problemer med at komme ud over rampen. Vi var ikke ene om at være begejstrede, og der måtte hele tre ekstranumre til. Både
Politiken og
Jyllands-Posten giver koncerten 6 stjerner af 6 - helt fortjent.
|
Flórez med sin dirigent Alessandro Vitiello
og meget velfortjente blomster |
Der er ingen tvivl om, at den fabelagtige Flórez for os blev højdepunktet i musiksæsonen 2011-12, som nu er slut. Vi var til den sidste symfonikoncert for en uges tid siden og til den sidste operabio i søndags.
Symfonikoncertrækken sluttede med Mahlers Opstandelsessymfoni, som også blev afskedskoncert for chefdirigent Giancarlo Andretta. Rigtig godt, og faktisk kan jeg ikke huske, hvornår vi sidst har været utilfredse med en symfonikoncert.
Vi
har købt billetter til næste sæson. Det er et meget interessant program, synes vi, og vi var nødt til at købe til flere koncerter, end vi på forhånd havde tænkt os. Vi må spare et andet sted, og tiden har vi jo nu. Når den nye sæson starter, er Dorthe også gået på pension.
La Traviata, som var vores slutforestilling i operabio, har jeg faktisk aldrig set før, men jeg kender jo den dejlige musik. Natalie Dessay sang titelpartiet. Jeg er ellers glad for Dessay, men jeg synes ikke, hun var nogen særlig god Traviata. Opsætningen var moderne og minimalistisk - for minimalistisk for min smag, og La Traviata var lidt en skuffelse.
Det var operakoncerten på Århus Teater samme eftermiddag til gengæld ikke. Vi havde vundet billetterne til Passione, som koncerten hed. Dejlig musik med to sopraner akkompagneret af klaver plus - ikke mindst - Herning Kirkes drengekor og for resten også deres pigekor. I operabio siger de altid, at opera på film ikke kan sammenlignes med den ægte vare, og det er rigtig nok, både når den ægte vare er Passione, og i særdeleshed når den er Juan Diego Flórez i levende live.