Her er et par billeder fra begyndelsen af august, hvor det stadig var nødvendigt at sidde i skyggen (dejligt!):
Den syriske rose var - som alt andet - meget tidlig i år.
Den blomstrer endnu. Jeg tror, den har været glad for det lidt køligere vejr.
Jeg høstede frø af dem sidste år. Jeg forsøgte kun at tage frøene af de blå, ikke de hvide og lyserøde, og det er tydeligvis lykkedes. Der er ikke nogen styrvolter i andre farver.
Jeg er ellers ikke god til det der med at så frø i minidrivhuse for derefter at flytte de små planter i potter indendørs og endelig flytte dem til det fri. Der går alt for mange til for mig, men kniplingeblomsterne er et bevis på, at det kan lade sig gøre. Også for mig.
Det er den beskedne blomst med det pompøse navn pragtarve sådan set også, men der var altså ikke ret mange planter, der overlevede. Heldigvis et par stykker.
Den har ellers den mest fantastiske blå farve, og jeg tror, den godt kan sås "på voksestedet", som det hedder. Det vil jeg nok gøre næste år.
Både kniplingeblomsterne og pragtarven er også stadig i blomst, men kniplingeblomsterne er blevet lidt uregerlige. De havde ikke så godt af de blæsedage, der har været.
Selvfølgelig får de lov til at blive stående. Jeg skal jo have frø til næste års krukker.
P.S. Hvad strikkede jeg så i haven? Jo, en lyseblå pigekjole, som er færdig og kan ses her på Ravelry. Nu strikker jeg pulsvarmere af resten af garnet, så jeg matcher stadig havens blå blomster.
P.S. Hvad strikkede jeg så i haven? Jo, en lyseblå pigekjole, som er færdig og kan ses her på Ravelry. Nu strikker jeg pulsvarmere af resten af garnet, så jeg matcher stadig havens blå blomster.